Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Om jobbet:
Administrationerne i Sundhed og Omsorg er samlet i en afdeling Løn, Økonomi og Service (LØS). LØS er opdelt i 4 teams. Vores team understøtter forvaltningen Pleje og Rehabilitering.
Vil du være med til at sikre at medarbejderne i Pleje og Rehabilitering får korrekt løn til tiden?
Vi søger lige nu en ny kollega.
Din primære arbejdsopgave vil være løn- og personaleadministration, hvor du får en understøttende og vejledende rolle ift. både chefer, ledere og ressourcekoordinatorer ifm. overenskomster, arbejdstidsregler, barselsaftaler, ferieaftale, vagtplan mm.
Vores opgaveområder spænder vidt og du skal derfor være åben for andre administrative opgaver, som vi skal udvikle og løse i et fagligt samarbejde.
De primære opgaveområder kan være:
Kandidatens profil
Derfor skal du vælge os:
Administrationerne i Sundhed og Omsorg er samlet i afdelingen LØS (Løn, økonomi og service). I det team, der understøtter forvaltningen Pleje og Rehabilitering, søger vi nu en løn- og personalekonsulent.
Vi er en mindre enhed med 13 medarbejdere i alt. Vi løser en række administrative opgaver for Pleje og Rehabilitering, herunder blandt andet løn og personale, fakturahåndtering, økonomiopfølgning, indkøb og lign.
Du bliver en del af en erfaren gruppe af lønkonsulenter, som vil hjælpe dig godt i gang med jobbet.
Vi prioriterer at have det godt med hinanden, og har en uformel omgangstone, hvor der er højt til loftet og kort til smil. Du vil få dine egne ansvarsområder, men en arbejdsform, der er præget af tæt samarbejde og sparring, så det sikres at alle opgaver løses.
Vi har indtil videre arbejdsplads i Folkehuset Risskov. Der er mulighed for hjemmearbejde.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01.05.2025 eller snarest muligt.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
Birgitte Harfeld, administrationsleder, tlf. 51216749, mail bhar@aarhus.dk
Du er velkommen til at komme og hilse på os.
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 21. marts 2025.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 26. marts 2025
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!