Vi søger en erfaren og engageret Leder, der kan stå i spidsen for vores debitor-, kreditor- og lønfunktion. Du får ansvaret for et team på 9 medarbejdere og 1–2 elever og bliver en central del af økonomiafdelingen i GSV.
Dine ansvarsområder
Daglig ledelse og udvikling af bogholderiteamet
Sikre korrekt og effektiv håndtering af debitor-, kreditor- og lønprocesser
Overordnet ansvar for fakturering, betalinger, afstemninger og lønkørsel
Kvalitetssikring af bogføring, periodiske afstemninger og bidrag til måneds- og årsafslutning
Opfølgning på nøgletal og rapportering til ledelsen
Drive procesoptimering, digitalisering og ensartede arbejdsgange
Driver et stærkt og respektfuldt samarbejde med HR, indkøb, drift og ekstern revision og sikrer en konstruktiv og værdiskabende dialog på tværs af organisationen
Hvem er du?
Tydelig, empatisk og motiverende leder, vores motto er ”Mennesker før maskiner” – og vi efterlever det
Struktureret, kvalitetsbevidst og god til at skabe overblik
Du har solid erfaring med bogholderi og løn – gerne fra en lignende lederrolle
Stærke kompetencer inden for debitor, kreditor og løn
Erfaring med ERP-systemer og digitale workflows
Vi tilbyder:
En nøgleposition i økonomiafdelingen
Et stærkt fagligt miljø og et dedikeret team
Mulighed for at præge processer, kvalitet og udvikling
En hverdag med både ledelse, drift og forbedringsprojekter
Ordentlig oplæring og plads til udvikling
Vi tager altid godt imod nye medarbejdere i GSV. Du bliver introduceret til hele teamet og får et onboarding forløb, som du selv er med til at strukturere, så det passer til dig. Samtidig får du god oplæring af dine rutinerede kolleger, som også står parat til at hjælpe og sparre på de enkelte opgaver. Vi hjælper hinanden og har fokus på godt samarbejde, både i eget team og i GSV.
Interesseret?
Er du parat til godt socialt samvær og udviklingsmuligheder? Så send os en ansøgning og CV via linket nedenfor.
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt CFO Anne Rømer på tlf.: 4026 8296.
Ansøg hurtigst muligt via "ansøg nu" knappen, da vi holder samtaler løbende.
Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.
Om GSV
GSV er Danmarks førende materieludlejer med materiel til alle bygge- og anlægsopgaver. Uanset om det drejer sig om småt håndværktøj til en mindre byggeopgave eller de helt store maskiner, der skal i brug, når Danmarks motorveje, broer og metroer anlægges. Vi har afdelinger i hele landet og leverer lige til døren eller byggepladsen.
GSV er en innovativ samarbejdspartner og vi vil gerne være med til at tage ansvar for Danmarks fremtid. Hos GSV søger vi henimod at blive mere bæredygtige, digitaliseret og vigtigst af alt, har vi altid fokus på mennesker.
Læs mere om at arbejde hos os her.
