Landinspektør til Areal & rettigheder

fuldtid
Landinspektør til Areal & rettigheder
  • Geopartner Landinspektører A/S Rugårdsvej 55 A
  • Rugårdsvej 55A, 5000 Odense C
Vil du være med til at forme Danmarks infrastruktur – og bidrage til de store linjer i den grønne omstilling?

Som landinspektør i forretningsområdet Areal & rettigheder træder du ind i et område i stor vækst og høj efterspørgsel. Du indgår i vores kernegruppe på ti kolleger, som har hovedansvar for fagområdet og den faglige udvikling.

Du bliver samtidig en del af et større team på 45 kolleger, der arbejder med areal- og rettighedserhvervelse samt ekspropriation over hele landet. Du får mulighed for at have base på et af vores 25 kontorer – og indgå i et tæt samarbejde både lokalt og på tværs af Geopartner.

Areal & Rettigheder er et strategisk prioriteret område, og som landinspektør får du en central rolle i at videreudvikle det – fagligt, forretningsmæssigt og i samarbejde med kunder og kolleger.

Vi løser projekter for forsyningsselskaber, kommuner, private lodsejere og udviklere – og vores kerneydelser omfatter fastlæggelse af tracéer, myndighedstilladelser, lodsejerforhandling, kundedialog og rådgivning i komplekse anlægsprojekter.

Hvad skal du arbejde med?
Du får en central rolle i at sikre fremdrift i egne projekter – fra den første idé til projektet er realiseret. Nogle gange løser vi hele pakken for kunden, dvs. modtager en prik/streg på et kort, der viser et forslag til en placering, detailprojekterer ledningsanlægget, indhenter myndighedstilladelser, indgår lodsejeraftaler, tinglyser ledningsanlægget og endelig afregner med lodsejerne efter endt anlægsarbejde. Andre gange bidrager vi med dele af processen. Uanset opgaven er rådgivning og relationen til kunden i centrum.

Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet:

  • Projektledelse og projektstyring, herunder dialog med lodsejere, myndigheder, kunder og entreprenører.
  • Lodsejerforhandling og erstatningsfastsættelse.
  • Rådgivning gennem hele forløbet – som kundens primære kontaktperson.
  • Kundekontakt med fokus på planlægning, rådgivning og overholdelse af deadlines.
  • Planlægning og strukturering med blik for fremdrift og godt samarbejde.
Hvem er du?
Du har erfaring med projektledelse og trives med at stå i midten af komplekse anlægsprojekter. Vi forestiller os, at du:

  • Har en baggrund som landinspektør – gerne med erfaring fra rådgiverbranchen eller infrastruktur- eller ledningsejere.
  • Har erfaring med lodsejerforhandling, hvor erfaring med ekspropriation, grøn trepart eller BNBO-projekter er en fordel.
  • Trives i kunde- og lodsejerdialog og evner at skabe tillid og gode relationer.
  • Forstår at kombinere faglighed og forretningsforståelse.
  • Arbejder struktureret og digitalt – og ser værdi i at bruge AI og digitale værktøjer i din opgaveløsning.
  • Vil være en aktiv del af kernegruppen med ansvar for faglig retning og vidensdeling.
  • Bidrager til både lokale projekter og samarbejder på tværs af landet.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Som virksomhed investerer vi i dig og din udvikling. I forretningsområdet Areal & rettigheder har vi særligt fokus på at understøtte god projektledelse, helhedsorienteret kundesamarbejde og brug af digitale løsninger til at arbejde smartere. Derudover tilbyder vi:

  • En tillidsbaseret og fleksibel arbejdsplads med frihed til at planlægge din hverdag.
  • Mulighed for hjemmearbejde og nedsat tid, hvis det passer til din livssituation.
  • Et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi samarbejder på tværs og udvikler hinanden.
  • Attraktiv helbredssikring.
  • Et uformelt arbejdsmiljø og en kultur, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt.
  • Faglig udvikling gennem sparring, netværk og oplæring.
  • En aktiv personaleforening og adgang til Geopartners interne Academy.
Som en del af Geopartner vil du indgå i et stærkt fagligt miljø af 230 medarbejdere fordelt på 25 kontorer. Sammen skaber vi en virksomhed og kultur drevet af faglighed, formål og fællesskab.

Sådan ligger landet hos os – Vil du med på holdet, der arbejder lokalt, tværfagligt og for den grønne omstilling?

Så send os dit CV og en kort motiveret ansøgning senest den 17. august 2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forretningschef for Areal & rettigheder Mikkel Kappel på tlf. +45 9641 5222. Henvendelser besvares efter sommerferien fra den 5. august 2025.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet vores nye kollega.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Log ind