Vil du være en del af en familieejet virksomhed med et stærkt sammenhold, gode kolleger og en hverdag, hvor ikke to dage er ens?
Vi søger en engageret lagermedarbejder til en fast 37-timers stilling med tiltrædelse hurtigst muligt. Vi leder efter en person, der har hænderne skruet rigtigt på, trives med praktiske opgaver og ikke er bange for at tage fat. Har du en baggrund som håndværker eller erfaring med montagearbejde, er det en stor fordel – men det vigtigste er din indstilling og lyst til at være en del af holdet.
Dine arbejdsopgaver
Arbejdet vil blandt andet bestå af:
Plukning og pakning af varer
Forefaldende lagerarbejde
Klargøring af messestande og udstillinger
Opstilling og nedtagning af messestande i ind- og udland
Diverse praktiske opgaver på lageret
Stillingen er meget alsidig, og du vil få en vigtig rolle i både den daglige drift og i forbindelse med vores messer.
Vi forestiller os, at du
Har hænderne skruet rigtigt på
Gerne har erfaring fra håndværk, montage eller lignende
Har truckcertifikat eller lyst til at tage det
Kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team
Er ansvarsbevidst og mødestabil
Har en god fysik og trives med et aktivt arbejde
Er fleksibel og klar på at tage med på messer
Rejseaktivitet
Som en del af jobbet skal du deltage i opstilling og nedtagning af vores messestande. Du skal derfor forvente at deltage på 3-7 messer i ind- og udland to gange årligt. Rejseaktiviteten ligger primært i januar/februar samt juli, august og september.
Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af en virksomhed, hvor medarbejderne er vores vigtigste ressource. Vi lægger stor vægt på trivsel, samarbejde og en god stemning i hverdagen.
Du får:
En fast 37-timers stilling
Et spændende og afvekslende job med stor variation i opgaverne
Gode og hjælpsomme kolleger
Et uformelt og professionelt arbejdsmiljø
Høj medarbejdertrivsel og et stærkt fællesskab
Sociale arrangementer og aktiviteter i løbet af året
En arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok
Grundig oplæring og mulighed for personlig udvikling
Ansøgning
Send din ansøgning via quickapply på Jobindex hurtigst muligt, ved at trykke på "ansøg nu" knappen. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige person.
Vi glæder os til at høre fra dig.