Har du erfaring med specialundervisning – eller er klar til at tage skridtet fra almen- til specialundervisningsområdet?
Vil du have mulighed for at udvikle dig som lærer og dygtiggøre dig via efteruddannelse, faglig sparring og supervision?
Kan du bringe din lærerfaglighed i spil i et tværfagligt samarbejde på en mindre skole med lav klassekvotient og tid til at differentiere din undervisning til den enkelte elev?
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Stillingen
Vi søger en læreruddannet skolekonsulent pr. 1. april 2025 til Skolen ved Synscenter Refsnæs. Stillingen er i teamet, der dækker vores grundskoletilbud ”Børneskolen”. Teamet består af en anden lærer samt pædagogisk- ergoterapeutisk og sundhedsfaglige personale, så du kommer ikke til at arbejde alene.
Målgruppen består af elever med synsnedsættelse, kombineret med yderligere fysiske og kognitive funktionsnedsættelser.
Elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer ligger til væsentligt under klassetrinnet – typisk fra 9 måneders stadie og til indskolingsniveau.
I indeværende skoleår omfatter de to skoletilbud i alt 5 elever.
Skoletilbuddet er en del af skoleområdet, som også omfatter et andet STU- og grundskoletilbud, et efterskolelignende tilbud samt et aktivitets- og samværstilbud. Skolen har i alt 30 elever.
Medarbejdergruppen på skoleområdet består af i alt 22 medarbejdere, heraf 8 lærere. Lærerne arbejder tæt sammen med det pædagogiske, sundhedsfaglige og ergoterapeutiske personale, der er med til at understøtte elevernes læring ifm. deres undervisningsaktiviteter samt de sundheds- og plejeopgaver, der er i relation til eleverne.
Vores kerneopgaveHver eneste dag arbejder vi for at lave en god skole for vores elever. Skolen på Synscenter Refsnæs har afgørende betydning for elevernes faglige, sociale og
personlige udvikling i forhold til deres forudsætninger for at blive inkluderet i deres videre uddannelsesforløb, ungdoms- og voksenliv.
Vi arbejder med en anerkendende tilgang til eleven med fokus på det, den enkelte elev er god til. Vi bestræber os på, at eleverne bliver så fagligt dygtige, som de kan, samt udvikler sig til at blive så selvstændige og socialt kompetente som muligt, så de får maksimal mulighed for at udøve indflydelse på eget liv. De skal bl.a. lære at forholde sig til deres dagligdag, begå sig i sociale sammenhænge og foretage reelle valg.
Vægten i undervisningen ligger på faglige, konkrete, praktiske og funktionelle aktiviteter og forløb. Undervisningsmiljøet har et stærkt fokus på kommunikation og relationsdannelse gennem strukturerede aktiviteter, hvor gentagelser, rutiner, synskompenserende hjælpemidler og syns- og sansebearbejdninger er i fokus. Undervisningen har fokus på både faglig, social og personlig udvikling, hvor vægtningen varierer fra elev til elev. Derfor indgår der i tilknytning til de faglige fag mange forskellige aktiviteter fx madlavning, sansestimulation og musik. I det tætte samarbejde på tværs af fagligheder ligger også, at man bidrager til de plejeopgaver eleverne har i dagligdagen.
Der arbejdes med fokuseret supervision og inddragelse af fagpersoner med viden om elevernes problematikker. Samarbejdet omfatter også botilbuddene på Synscenter Refsnæs, hvor de fleste af eleverne bor, ligesom der samarbejdes med eksterne kommunale samarbejdspartnere.
Hvad søger viVi søger en lærerudannet skolekonsulent, der kan se sig selv som en del af vores kerneopgave med denne målgruppe af elever. Dette er særligt vigtigt for os:
Det er spændende, sjovt og udviklende at arbejde i skolen på Synscenter Refsnæs, og indimellem er det også krævende. Derfor er teamsamarbejde, kompetenceudvikling og fleksibilitet nøgleord hos os. Det betyder, at vi skræddersyr et individuelt onboarding-forløb til dig, så du bliver indført i dine nye arbejdsopgaver på en tryg måde, så du oplever dig parat til at løfte disse i praksis. Det betyder også fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge din undervisning (i samarbejde med dit team) og til at forvalte din forberedelse.
Samtidig gør vi os umage med at tage hensyn til de ændringer, der sker i dit liv ift. work-life balance. Derfor kan vi tilbyde dig:
Du vil blive del af et engageret team, som står klar til at tage rigtig godt imod DIG!
Mød os
Har du lyst til at møde os og se stedet inden du sender en ansøgning, eller vil du vide mere, så kontakt skoleleder Berit Houmølle på 60621115
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Samtaler holdes 24.3.2025
Om Synscenter Refsnæs
Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse herunder blindhed. Børn og unge, der er optaget i Synsregistret eller opfylder kriterierne herfor, kan gøre brug af tilbuddene. Målgruppen omfatter også børn og unge med yderligere funktionsnedsættelser herunder blindhed.
Synscenter Refsnæs er et højt specialiseret tilbud, som arbejder vidensbaseret og tværfagligt med udvikling, læring, trivsel og medborgerskab for målgruppen i et landsdækkende samarbejde.
Tilbuddene omfatter vidensarbejde, specialrådgivning og vejledning, individuel udredning, kursustilbud og gruppeforløb, materialeproduktion, skole, efterskole, STU og botilbud.
Læs mere om Synscenter Refsnæs på vores egen hjemmeside, Facebook og LinkedIn