HF & VUC Klar søger en engageret og fleksibel lærer, der har lyst til at gøre en forskel for voksne kursister – og som kan se sig selv arbejde på tværs af OBU, FVU, AVU og evt. vejledning.
Hos HF & VUC Klar møder du kursister med meget forskellige baggrunde, behov og mål. Nogle har brug for støtte til at få styr på læsning og skrivning, andre ønsker at styrke deres basale færdigheder eller er på vej videre i uddannelse eller job. Fælles for dem er, at de har brug for dygtige fagprofessionelle, der kan se mulighederne og skabe gode veje videre.
Vi søger dig, der
· har en relevant læreruddannelse og gerne erfaring med voksenundervisning
· har kompetencer inden for OBU, FVU og/eller AVU
· gerne har erfaring med vejledning og afklaring af kursister
· kan skabe trygge og motiverende læringsmiljøer
· arbejder relationelt og har blik for den enkelte kursists behov
· trives med en hverdag, hvor opgaver og målgrupper kan variere
· har lyst til at samarbejde med kolleger på tværs af fag og uddannelsesområder.
Det er en fordel, hvis du har OBU-uddannelse eller erfaring med FVU, men vi er også interesserede i dig, hvis du har andre relevante kompetencer, som kan bringes i spil på HF & VUC Klar.
Stillingen kan tilpasses dine kompetencer og vores aktuelle behov. Fortæl os derfor gerne i din ansøgning, hvad du især kan bidrage med.
En arbejdsplads med plads til forskellige kompetencer
Vi arbejder målrettet på at skabe et stærkt og sammenhængende voksenuddannelsesmiljø, hvor OBU, FVU, AVU og vejledning spiller tæt sammen. Vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når vi bruger hinandens fagligheder og ser på kursistens samlede uddannelsesvej.
Du bliver en del af en arbejdsplads med engagerede kolleger, høj faglighed og en uformel omgangstone – og med gode muligheder for at udvikle både dine egne kompetencer og vores tilbud.
Læs mere om os på www.vucklar.dk
Hvor foregår det?
Du får base på vores afdeling i Slagelse, men må også forvente undervisningsopgaver i nærområdet – det kan fx være på Motalavej eller i lokale virksomheder.
Spørgsmål?
Har du lyst til at høre mere, så tøv ikke med at kontakte uddannelseschef og konstitueret vicerektor Eva Larsen på tlf. 2011 3409.
Sådan søger du
Send din ansøgning, CV og relevante bilag til: ansogning@vucklar.dk
Ansøgningsfrist: fredag den 28. august 2026.
Vi holder samtaler løbende.
Vi arbejder for, at vores medarbejdersammensætning afspejler samfundet – og vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge uanset køn, alder, baggrund eller religion.