Vi er et center i rivende udvikling og søger derfor en lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til vores administration.
Den 1. oktober åbner vi et nyt behandlingstilbud med tilbud om psykologbehandling til unge mellem 18 og 24 år med let til moderat angst, OCD og depression. Du vil derfor få muligheden for at være med til at forme og bygge noget nyt op.
Om stillingen Stillingen indebærer et tæt samarbejde med psykologer og ledelse i hhv. Internetpsykiatrien og Psykologhjælp Syd. Her vil du ofte være den medarbejder patienten møder først via telefon eller mail. Derfor vil en stor del af din arbejdstid være fokuseret på at sikre et velfungerende patientforløb. Dine opgaver vil blandt andet være:
- Håndtering af henvisninger og patientbookinger
- Tilpasning og vedligeholdelse af kalendere blandt klinikere
- Besvarelse af henvendelser
- Sikre korrekt registrering i vores journalsystem EPJ Syd
- Koordinering og sparring med kolleger
- Bidrage til den fælles opgaveløsning på tværs af administrationen og CEDIP (Center for Digital Psykiatri)
Stillingen kræver, at du er god til at bevare overblikket, at du kan arbejde selvstændigt, at du har lyst til udvikling og ikke mindst, at du er vant til, og trives med at stå i forandringer. I arbejder i en gruppe af 4-5 medarbejdere der understøtter vores klinikker og derfor vægter vi samarbejde, involvering og sparring højt. Samtidig vil du skulle indgå i den samlede administration. Du skal være indstillet på en omskiftelig hverdag og en hverdag, hvor vi implementerer sideløbende med vi udvikler.
Vi tilbyder - Et spændende, udfordrende og varieret arbejde på tværs af fagligheder med høje ambitioner
- En administration med stærk teamånd, hvor vi løfter i fællesskab
- Et arbejdsmiljø præget af engagement, tillid og social kapital
- Et velfungerende og uformelt miljø med erfarne kollegaer, humor og godt sammenhold
- En arbejdsplads med fokus på hele processen – fra idé til implementering af ny teknologi
Vi forestiller os, at du - har en relevant uddannelse og erfaring fra en lignende stilling
- har et grundigt kendskab til EPJ
- har et godt overblik og trives med mange forskelligartede arbejdsopgaver i en hverdag med skiftende tempo
- bidrager med godt humør og en positiv indstilling til samarbejdet med kollegaer
- er handlekraftig, selvstændig, fleksibel og tager naturligt initiativ i opgaveløsningen
Om administrationen Administrationsteamet består af 10 medarbejdere, som tilsammen understøtter alle centerets teams og funktioner. Opgaverne spænder bredt og omfatter blandt andet:
- Bogføring og indkøb
- Budgetopfølgning
- Projektstyring
- Patientbooking og patientforløb
- HR-opgaver
- Koordinerende opgaver indenfor planlægning, struktur og udvikling
Center for Digital Psykiatri er frontløbere inden for udvikling, implementering og forskning i digitale tilbud til mennesker med mistrivsel og psykiske lidelser. Vores ambition er, at alle skal have let og lige adgang til psykiatrisk behandling og støtte. Det arbejder vi for ved at matche borgernes behov med digitale løsninger.
Læs mere her om vores center og tilbud på:
Center for Digital Psykiatri i Region Syddanmark og på vores hjemmeside:
Center for Digital Psykiatri | Digital frontløber i psykiatrien Du er også meget velkommen til at kontakte Administrativ leder Jeanette Dahl på tlf.
3056 3372 eller på mail
Jeanette.Dahl@rsyd.dk for yderligere information om stillingen.
Arbejdssted: Center for Digital Psykiatri, Hospitalsringen 90, 5260 Odense (Nyt OUH).
Ansættelse: Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt og er til besættelse snarest muligt.
Ansøgningsfrist: torsdag den 10. september 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 16. september 2026.
Lyder jobbet som noget for dig, så send os din ansøgning, CV, relevante eksamenspapirer og dokumentation for erfaring via job.regionsyddanmark.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig! Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Sundhedsadministrativt personale - overenskomst 32.09.1 - løn pr. 1.4.2026. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startløn for stillingen: Startløn for stillinger i Region Syddanmark