Kundeservicemedarbejder / Kontorassistent søges til VTK A/S

fuldtid
Kundeservicemedarbejder / Kontorassistent søges til VTK A/S
  • VTK A/S
  • Industrivej 8, 7120 Vejle Øst

Brænder du for at yde en god kundeservice og trives du med mange forskellige og alsidige opgaver i løbet af en arbejdsdag, så er jobbet som kontorassistent hos VTK A/S måske noget for dig.

Vi søger en dygtig og struktureret kontorassistent med lyst til at yde den bedste service for kunder og kollegaer, flair for administrative opgaver og evnen til at overskue mange forskelligartede opgaver i løbet af en arbejdsdag.

Arbejdsopgaver:

  • Besvarelse af henvendelser fra kunder via telefon og e-mail og sikre en professionel og effektiv kommunikation.
  • Tage godt imod gæster i huset og udlevering af varer til kunder.
  • Indtastning af kundeordrer.
  • Daglige administrative opgaver såsom registrering af returvarer, behandling af fragtskader mv.
  • Sørge for indkøb af kontorartikler samt bestilling af frokost.
  • Deltage i de daglige opgaver på kontoret i samarbejde med dine kolleger.

Vi søger en medarbejder som:

  • Er serviceminded og kan yde en god kundeservice.
  • Er detaljeorienteret og arbejder struktureret.
  • Tager ejerskab over opgaver og ansvarsområder.
  • Er mødesikker og fleksibel i forhold til at yde en ekstra indsats når situationen kræver det.
  • Trives med en uformel og ligefrem omgangstone på kontoret.
  • Gerne har kendskab til Navision C5 og Officepakken.
  • Har erfaring fra en lignende stilling.

Vi tilbyder:

  • Et spændende job i en dynamisk virksomhed hvor ikke to dage er ens.
  • Et job i en organisation med korte og hurtige beslutningsprocesser.
  • Attraktiv lønpakke med blandt andet pensionsordning, sundhedsforsikring og kantineordning.
  • Gode og engagerede kolleger.
  • En fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt.
  • Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Vi afholder løbende samtaler, så send din ansøgning med det samme på mail til: job@vtk.dk

VTK A/S er et veletableret firma i rivende udvikling. Vi har i mere end 50 år produceret og solgt kvalitetsprodukter inden for rengørings- og hygiejneløsninger, herunder rekvisitter, papirvarer og maskiner. VTK A/S er i dag totalleverandør inden for rengøringsbranchen og er desuden storleverandør til catering- og restaurationsbranchen. Vi er en 100% danskejet virksomhed og er i dag en del af en koncern der blandt andet også omfatter to webshops: www.blite.dk  og www.combishop.dk