Kundeservice- og salgsmedarbejder

fuldtid
Kundeservice- og salgsmedarbejder
  • Relax Nordic ApS
  • Jens Juuls Vej 9, 8260 Viby J

Vil du have en alsidig hverdag med både kunder, salg og administrative opgaver? Er du god til mennesker og kan du lide at have kontakt med kunder?

Så er det muligvis lige præcis dig, vi leder efter som vores nye kollega.

Hos KOMPOSITlageret og SPAlageret søger vi en engageret og struktureret medarbejder til en alsidig stilling inden for administration, kundeservice og salg. Du bliver en vigtig del af en travl afdeling, hvor dagene sjældent er ens, og hvor nye opgaver løbende opstår.

Vi er en mindre virksomhed, og du får derfor en vigtig rolle i den daglige drift. Du kommer tæt på både kunder, kolleger og ledelse, og der er kort fra idé til handling.

Dine primære opgaver vil være:

  • Besvarelse af kundehenvendelser via telefon og e-mail

  • Rådgivning af kunder om vores produkter og løsninger

  • Udarbejdelse og opfølgning på tilbud


Vi forestiller os, at du:

  • Trives i en dynamisk hverdag med mange bolde i luften

  • Er serviceminded og har en professionel tilgang til kunder

  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket – også når der er travlt

  • Har gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt

  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med kundeservice og/eller salg, men det er ikke et krav


Vi tilbyder:

  • En alsidig stilling med stor kontaktflade

  • En arbejdsplads med et uformelt og samarbejdsorienteret miljø

  • 28 kolleger fordelt på lager og kontor

  • Frokostordning

  • Nyistandsatte kontorfaciliteter

  • Du får sygeforsikring, mens lønnen aftales på baggrund af dine kvalifikationer.

Vi har kontor i Viby J, tæt på E45 og med letbane- og busstoppested indenfor gåafstand, så det er nemt at komme til.

Interesseret?
Hvis jobbet lyder som noget, så send din ansøgning og CV til os hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette. Ansøgning og CV sendes til job@kompositlageret.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Natalie på telefon 31 16 95 03 eller skrive til job@kompositlageret.dk.

Hvem er vi?

KOMPOSITlageret
Hos KOMPOSITlageret tilbyder vi et bredt sortiment af kompositprodukter; hegn, montage af hegn, låger og skraldespandsskjulere. Derudover er vi forhandler af Silent Wood akustikpaneler.

SPAlageret
SPAlageret har siden 2017 forhandlet et bredt udvalg af udendørs spabade.

Log ind