Kundemedarbejder søges til Sparekassen Bredebro

fuldtid
Kundemedarbejder søges til Sparekassen Bredebro
  • Sparekassen Bredebro
  • Storegade 25, 6261 Bredebro

Har du lyst til at skabe gode kundeoplevelser hver dag?

Overvejer du, om det er tid til nye muligheder? Så er det måske nu, du skal tage næste skridt

i din karriere hos Sparekassen Bredebro.

Vi søger en kundemedarbejder til vores afdeling i Bredebro – en kollega, der har lyst til at

være tæt på kunderne, tage ansvar i hverdagen og blive en del af et stærkt fællesskab i en

moderne, lokal sparekasse i udvikling.

Din rolle som kundemedarbejder i Bredebro

Som kundemedarbejder bliver du en vigtig del af hverdagen i en livlig afdeling med 40 ansatte. Du møder kunderne med nærvær, overblik og professionel rådgivning – og du er med til at skabe den oplevelse, der gør, at kunderne vælger et lokalt pengeinstitut.

Opgaverne er afvekslende, og du får mulighed for at arbejde med både eksisterende kunder

og nye kunder, der finder vej til Sparekassen. Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper

hinanden, deler viden og giver plads til både personlig og faglig udvikling. Arbejdsopgaverne

består primært af kundebetjening via telefon, mail eller personlig kontakt.

Vi forestiller os, at du

  • har en finansiel baggrund og gerne erfaring med kundekontakt eller rådgivning

  • trives med at skabe gode relationer til både kunder og kolleger

  • er serviceorienteret, nysgerrig og har lyst til at udvikle dig

  • bidrager positivt til fællesskabet og tager ansvar i hverdagen

  • kan se dig selv i en fuldtidsstilling – men vi hører også gerne fra dig, hvis du ønsker lidt færre timer om ugen.

Hos os får du mere end et job

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor faglighed, arbejdsglæde og udvikling går hånd i hånd. Hos

os er der kort vej fra idé til beslutning, og initiativ bliver værdsat. Det betyder, at du får

mulighed for at sætte dit præg – både på din egen hverdag, på afdelingen og på kundernes

oplevelse af Sparekassen.

Vi tror på, at dygtige og motiverede medarbejdere er afgørende for, at Sparekassen opleves

som professionel, nærværende og succesfuld. 

Sparekassen Bredebro er et solidt, regionalt pengeinstitut med hjemsted i Tønder Kommune.

Vi har hovedkontor i Bredebro og afdelinger i Kolding, København, Toftlund, Skærbæk,

Tønder, Tinglev og Løgumkloster.

Med en balance på ca. 4 mia. kr. og omkring 90 medarbejdere er vi store nok til at have

musklerne til udvikling – og små nok til, at nærhed, beslutningskraft og fællesskab stadig

betyder noget i hverdagen.

Er du nysgerrig?

Hvis du kan se dig selv i en sparekasse, hvor nærvær, ansvar og udvikling er en naturlig del af

hverdagen, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Tag næste skridt – og bliv en del af Sparekassen Bredebro.

Har du spørgsmål eller send din ansøgning til:

Privatkundechef Mette K. Wind

Storegade 25

6261  Bredebro

Tlf. 73 71 07 49

Mail:  MKW@sparbredebro.dk

Log ind