Butikschef søges til STOF2000 i Odense
Brænder du for detailhandel, ledelse og kreativitet? Vil du stå i spidsen for en inspirerende butik og være med til at styrke STOF 2000’s position som Danmarks mest kreative idéfabrik?
Vi søger en energisk, struktureret og resultatorienteret butikschef til vores butik i Odense.
Om jobbet
Som butikschef får du det overordnede ansvar for butikkens drift og resultater. Du arbejder sammen med hovedkontoret og sikrer, at butikkens mål realiseres – både når det gælder salg, kundeservice og trivsel.
Dine ansvarsområder omfatter bl.a.:
At give vores kunder en god og inspirerende oplevelse i butikken
Salg og opnåelse af budgetmål
Vagtplanlægning og bemanding
Ledelse, motivation og coaching af medarbejdere
Sikring af en altid indbydende og salgsklar butik
Du går forrest i hverdagen, skaber struktur og holder fokus – også når tempoet er højt.
Om dig
Du har erfaring fra detailhandel
Du har stærkt købmandskab og forstår at skabe bundlinje
Du arbejder struktureret og følger op på budgetter og målsætninger
Du tager ansvar og er handlekraftig
Du motiveres af at skabe resultater sammen med dit team
Kendskab til syning eller kreative hobbyer er en fordel
Vi tilbyder
En travl og varieret hverdag i en markedsledende kæde med 11 butikker
Stor frihed under ansvar
Mulighed for både faglig og personlig udvikling
Tæt sparring med hovedkontoret og øvrige butikschefer
Hos STOF 2000 har vi Danmarks bedste kunder – passionerede og kreative mennesker, der søger inspiration og kvalificeret vejledning. Vi forventer, at du har lyst til at være en aktiv del af den oplevelse.
Tiltrædelse: Snarest muligt
Vi behandler ansøgninger løbende og indkalder til samtale efterhånden.
Send din ansøgning og CV til tuo@stof2000.dk og skriv “Odense” i emnefeltet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Torben U. Olesen på tuo@stof2000.dk