Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Hos os får du en elevplads, hvor du får rig mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt, og hvor du i tæt samarbejde med kolleger får lov at prøve kræfter med mange forskellige opgaver. Hvis du syntes det lyder spændende, så er det muligvis dig vi søger.
Om uddannelsen
Din arbejdsdag er en god blanding af nye udfordringer, og rutineprægede arbejdsopgaver.
Din uddannelse vil veksle mellem teoretisk undervisning på Niels Brock i indre by og praktikophold på rådhuset i hjertet af Frederiksberg. Du får mulighed for at vælge specialefag som ekstra valgfag til din uddannelse, i alt op til 4 uger samt en arbejdsgiverbetalt 4-dages studietur til Bruxelles.
Som elev hos os får du
Lønelev
Her følger du de øvrige elever på offentlig administration, men tager så 3-4 valgfag omhandlende HR og personaleadministration, løn og lovgivning samt økonomipakke. Begge elevår foregår i vores løn- og administrationsteam.
Efter endt uddannelse vil du kunne arbejde som selvstændig lønkonsulent, kvalifikationer der er meget rift om, både i Frederiksberg Kommune (vi har ansat de to lønelever, vi har uddannet) og på arbejdsmarkedet generelt.
Hvis du gerne vil være vores næste lønelev, må du meget gerne skrive det ind i din ansøgning. Du kan også skrive ind at du både søger stillingen som lønelev og den generelle elevuddannelse.
Vores forventninger til dig
Som kommune er det vigtigt for os, at vi møder både borgere og kollegaer med positiv og åben tilgang. Vi går langt for at løse de problemer borgerne henvender sig med, og vi tager ansvar for at opgaven bliver fulgt helt til dørs. Vi forventer samme indstilling hos dig.
Vores elever møder ofte Frederiksbergs borgere – enten fysisk, på telefonen eller på skrift. For at sikre et højt niveau af service er det vigtigt at du skriver og taler dansk.
Du vil møde en del nye it-systemer. Vi skal nok lære dig grundigt op, men det er vigtigt at du er villig til at kaste dig ud i det nye og tage imod oplæringen.
Uddannelseskrav – du har én af disse uddannelser
Hvis du er fyldt 25 år inden grundforløbets start, skal du også have en realkompetencevurdering.
Løn og ansøgning
Er du mellem 18 og 24 år, er månedslønnen første år ca. 16.700 kr. og andet år ca. 17.700 kr. For voksenelever over 25 år er månedslønnen ca. 25.200 kr.
Frist for ansøgning er 21. april 2025 og samtaler forventes afholdt i uge 19
Vil du vide mere?
Så kan du læse mere om uddannelsen på: https://www.frederiksberg.dk/kommunen/job-i-kommunen/elevuddannelser eller ringe til uddannelsesansvarlig Bente Pedersen på telefon 38 21 22 82
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.