Er du på udkig efter et lille, men meningsfuldt job, og sætter du pris på at gøre en forskel for andre, så er dette muligvis det rette for dig. CFD Rådgivning søger, for Skanderborg Kommune, en kontaktperson til en aktiv 60-årig kvinde med nedsat syn og hørelse. Hun bor i egen bolig med sin mand i Ry.
Stillingen er på omkring 6 timer i ugen, der i opstartsfasen nok vil bære præg af færre ugentlige timer, så det er vigtigt at du er fleksibel – også omkring tidspunkter.
Du kommunikerer med kvinden med tydelig og direkte tale.
ArbejdsopgaverneArbejdet tager udgangspunkt i kvindens hjem, men foregår uden for hjemmet.
Opgaverne består i ledsagelse, beskrivelse af omgivelserne, hvor I færdes (synsbeskrivelse). Kvinden er især udfordret når det er mørkt, så derfor kan der forekomme flere opgaver i vinterhalvåret end i sommerhalvåret.
Du vil få grundig introduktion til ledsagelse, synsbeskrivelse og dine øvrige arbejdsopgaver af døvblindekonsulenten. Du vil også efterfølgende få tilbudt instruktion og supervision.
Inden du påbegynder arbejdet, skal du gennemgå et e-læringsforløb (samlet cirka 2,5 timers varighed), som giver en yderligere introduktion til arbejdet. Denne undervisning foregår hjemme ved egen computer, og du får løn for den. Som kontaktperson vil du ligeledes blive inviteret til at deltage i lønnede kursusdage, hvor du også møder andre kontaktpersoner.
Hvis du vil vide lidt mere om arbejdet som kontaktperson, kan du se andre kontaktpersoner fortælle i disse korte videoer.
Om digFor at passe godt til stillingen skal du
Læs mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen.
Der er tale om timelønnet arbejde. De nærmere forhold i forbindelse med ansættelsen aftales med Skanderborg Kommune, som er ansættende myndighed. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte døvblindekonsulent Karina Schelander på tlf. 5133 6501.
Send din ansøgning senest d. 8. september 2025 til denne mail med titlen "Kontaktperson – Ry”. Ansættelsessamtaler finder sted onsdag d. 17. september om formiddagen. Hvis du ikke hører fra os, er stillingen besat til anden side.
OBS: Vi har løbende brug for kontaktpersoner. Skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger, hvis du ikke får denne stilling. Så kan vi kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt.