Kommunikationsmedarbejder

fuldtid
Kommunikationsmedarbejder
  • KT ERHVERVSBYG A/S
  • Ryttervangen 18 7323 Give

KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER

KT Erhvervsbyg A/S i Give søger en kommunikationsmedarbejder, der kan og vil være med til at forme og udvikle kommunikationen på tværs af virksomhedens eksterne og interne kanaler. 

STILLINGEN & ARBEJDSOPGAVER

Med reference til den administrerende direktør, indgår du i et mindre team, som lever af det gode samarbejde, både med hinanden og med den øvrige del af virksomheden.   

Du skal kunne se dig selv i en alsidig hverdag, hvor opgaverne varierer, og hvor formidling er i centrum. 

Dine arbejdsopgaver vil være marketingorienteret i spændet fra SoMe content, over tekstbearbejdning til virksomhedens årsrapport og til udarbejdelsen af ad hoc intern kommunikation, til færdiggørelse af materiale til byggesagsmæssige prækvalifikationer og tilbud.

Dine vigtigste opgaver bliver således, at:

  • Udarbejde og planlægge indhold til sociale medier
  • Skrive og redigere tekster til nyheder, projekter, årsrapportering og politikker
  • Bidrage til intern kommunikation - fx nyhedsbreve, opslag og præsentationer
  • Samle og layoute prækvalifikationsmateriale og tilbud (tekst og grafik)

Du vil få tæt sparring om retning og prioritering, men det forventes, at du selvstændigt kan drive opgaverne fra idéfasen til færdigt produkt.

Positionen passer til dig, der har en baggrund inden for kommunikation, journalistik eller anden relevant uddannelse eller erfaring. 

OM KT ERHVERVSBYS A/S 

KT Erhvervsbyg A/S er mere end en byggevirksomhed. Vi er et hold af engagerede fagfolk, der brænder for at skabe værdi gennem godt byggeri. Vi bygger for erhvervslivet i hele landet, og løser opgaver inden for både total- og hovedentrepriser.

For os handler byggeri ikke kun om beton og kvadratmeter, men om mennesker, samarbejde og ordentlighed. Vi tror på, at det bedste resultat skabes gennem dialog, tillid og en fælles forståelse af målet. 

Hos os er mange fagligheder samlet under ét tag. Det betyder, at vi kan favne hele byggeprocessen internt - fra de første idéer til de nøglefærdige bygninger. Det gør os både effektive og fleksible, og sikrer at viden, erfaring og beslutninger deles tæt mellem kolleger, der kender hinanden og arbejder mod fælles mål.

Hos KT Erhvervsbyg A/S sætter vi en ære i at levere kvalitet hele vejen igennem - og i at være en arbejdsplads, hvor faglighed, ansvar og arbejdsglæde går hånd i hånd.

KT ERHVERVSBYG A/S TILBYDER

En selvstændig og ansvarsfuld stilling som du i høj grad selv er med til at forme. Du bliver en del af et fagligt stærkt team i en flad og uformel organisation - med store kontaktflader og korte beslutningsveje.

Virksomheden vægter ordentlighed, samarbejde, sparring og stærke kompetencer højt, og du vil i høj grad få mulighed for at sætte dit præg på virksomhedens kommunikation og marketing. 

Gagen fastsættes efter dine kvalifikationer, og der er mulighed for, at stillingen kan være en deltidsstilling, der kan tilpasses efter dine forhold og virksomhedens behov. 

YDERLIGERERE INFORMATION

Rekrutteringsprocessen håndteres af LEMO Recruitment ApS.

Ser du et muligt match imellem dine personlige jobønsker og stillingens krav, så kontakt os og lad os starte dialogen.

Henvendelser vedrørende stillingen eller KT Erhvervsbyg A/S, rettes til LEMO Recruitment ApS, Morten Madsen på tlf. +45 2176 0776 eller mail mm@lemo-recruitment.dk

ANSØGNING

Vi ser frem til hurtigst muligt at modtage din motiverede ansøgning vedlagt CV og relevante bilag.

Da diversitet i organisationen vægtes højt, opfordres alle uanset køn, etnicitet, alder etc. til at søge stillingen. 

Bemærk i øvrigt at eventuelle ansøgninger/CV modtaget uden om vores rekrutteringsportal (f.eks. via mail eller LinkedIn) af hensyn til GDPR ikke besvares, og at disse slettes uden bekræftelse. 

OBS! Desværre oplever vi indimellem, at svarmails fra os kan havne i spamfilteret. Vær derfor venligst opmærksom på det, hvis du mod forventning ikke modtager et svar fra os.

Log ind