På Fiskeri- og Søfartsmuseet og Esbjerg Museum i Esbjerg, som er en del af Museum Vest, søger vi timelønnede køkkenmedhjælper til vores café og ishus.
Fiskeri- og Søfartsmuseet er en stor museumsattraktion med bl.a. sælarium, saltvandsakvarium, udstillinger ude som inde, kreative værksteder, legeplads, cafe og butik.
Esbjerg Museum rummer udstillinger om besættelsen, modstandskampen og bymiljøet i Esbjerg i første halvdel af 1900-tallet.
Du bliver gæstens første møde og er med til at danne rammerne for en god oplevelse som vores gæster efterfølgende taler om.
Vi har brug for personale til vores café og ishus. Opgaverne her rummer alt lige fra gæsteservice, kassebetjening, rengøring af serveringsområder, anretning af tallerkner og lettere madlavning. I ishuset serveres kaffe, softice og scoop is, det vil være et stort plus hvis du har erfaring med dette.
Fælles for alle afdelinger er, at det er gæsten som er i fokus og der skal ydes værtskab i særklasse.
Dine arbejdstider vil primært ligge i weekender, helligdage og ferier. Du har selv mulighed for at byde ind på vagter, så du kan selv være med til at bestemme hvor mange vagter du ønsker at have.
Lønnen er 135 kr. i timen. Hertil kommer feriepenge samt et løntillæg på 30% lørdage og 50% søndag.
Din profil
Du er den perfekte vært - og du brænder for at skabe gode oplevelser for vores gæster.
Det er afgørende, at du kan lide at arbejde med service og er udadvendt og energisk af natur.
Du skal være god til at kommunikere med folk på alle niveauer - som minimum på dansk og engelsk.
Du er glad, imødekommende og har lysten til at være dagens bedste personlige møde!
Du er lærenem, fleksibel, arbejdsom og veldisciplineret.
Du er måske i gang med en uddannelse hvor arbejde i weekender og ferier vil passe godt ind i studierne eller gået på efterløn og har et ønske om ekstra timer.
Hvis du har spørgsmål til stillingen så kontakt gerne Fronthouse manager Pia Linnau Lund på tlf. 2177 8796 eller mail pl@musvest.dk
Ansøgningsfristen er d. 13/2 - 2026 og ansættelse hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler.