Klubsekretær

deltid
Klubsekretær
  • Tønder Golf Klub
  • Tidsholmvej 6 6270 Tønder

Udadvendt og selvstændig klubsekretær

I jobbet som klubsekretær i Tønder Golf Klub vil du få et spændende og varieret arbejde i en dejlig atmosfære. Kan du se dig selv i et job, hvor du håndterer mange bolde i luften og samtidigt har muligheder for selvstændigt at planlægge dine arbejdsopgaver, så vil du sikkert komme til at trives hos os.

Du vil få et selvstændigt ansvar for kontorets driftsopgaver, som omfatter bogholderi og herunder regnskabsmæssige opgaver, lønudbetalinger samt besvarelser af mail og administrative opgaver omkring blandt andet opdatering af oplysningen på klubben hjemmeside.

Du vil i dagligdagen møde mange af golfklubbens medlemmer og gæster og hjælper dem gerne med tidsbestilling og andre spørgsmål – både personligt, telefonisk og på mail. I mange af dine opgaver vil du samarbejde med bestyrelsen, klubbens mange frivillige, udvalg og ansatte. Har du ikke kendskab til golfens verden, så hjælper vi dig gerne.

Vi forventer, at vores kommende klubsekretær

  • Har bogholderierfaring
  • Har flair for IT og optimering af processer på kontoret
  • Kan acceptere at arbejdet i golfklubben er sæsonbetonet og kræver fleksibilitet
  • Er serviceminded

Dine opgaver bliver blandt andet

  • Bogføring og afstemning
  • Lønudbetaling
  • Oprettelse, ændring & kontingentopkrævning af medlemmer
  • Håndtering og opgørelse af betaling for greenfee
  • Sende nyhedsmail
  • Administrere hjemmeside
  • At servicere klubbens medlemmer og gæster i samarbejde med vores mange frivillige

Tønder Golf Klub tilbyder

  • En god arbejdsplads med frihed under ansvar
  • Et selvstændigt job i en dejlig atmosfære
  • En 25 – 30 timers stilling med varierende arbejdstider i forhold til sæson

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansøgning og CV sendes til Tønder Golfklub, Tidsholmsvej 6, 6270 Tønder via linket nederst på siden. Ved spørgsmål rettes henvendelse på tlf. 20 70 01 75 (Henrik Sønnichsen) eller via mail til henrik@wmc.dk. Ansøgningsfristen er den 26. juli 2024 kl. 12.00.

Log ind