Brænder du for præcisionsarbejde i sort stål?
Har du lyst til at blive en del af en dansk produktionsvirksomhed i vækst? Maskinfabrikken JST mangler en dygtig klejnsmed til deres fabrik i Lem St. Måske er det dig?
Hos JST er vi stolte af vores håndværk. Vi er en 100% dansk producent af skovle og redskaber til landbrug og entreprenørbranchen. Hos os er sammenhold og humor i hverdagen nøgleord – og vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet!
Arbejdsopgaver
Du bliver en del af hurtigkoblingsafdelingen, der er ved at flytte fra sin nuværende placering til ny placering på fabrikken. Denne proces ønsker vi at du bliver en del af.
Dine primære opgaver vil være at ophæfte alle former for hurtigkoblinger og tilt-systemer (dvs. den vippeanordning der bliver monteret på enden af en gravemaskine, der gør at man kan vippe redskabet fra side til side mens man graver). Alt leveres samlet til dig som et ”Legokit” fra vores lager med tilhørende samletegning.
Du skal foretage maskinbearbejdning af huller efter svejs og du skal i perioder selv fuldsvejse en mindre del af det, du ophæfter.
Du skal desuden foretage slutmontage og kvalitetskontrol på ovenstående inden det sendes til maleafdelingen.
Du skal løbende give din faglige viden videre til vores 8 klejnsmedelærlinge, som er fordelt over hele fabrikken
Der må påregnes en del overarbejde i perioder, da vi er 98% ordreproducerende og ikke bestemmer selv, hvornår vores forhandlernet sælger produkterne.
Kvalifikationer
Vi leder efter dig, der befinder dig rigtigt i blå overalls, er allround indenfor det sorte fag, kan lidt af hvert og har en god materialeforståelse.
Vi søger dig, der:
Ved hvordan man bruger en Mag svejser, manuel drejebænk og manuel fræser
Kan bruge et manuelt boreværk, eller hurtigt kan lære det
Ved hvor der kræves akkuratesse og samtidig har fokus på tidsplanerne
Kan planlægge rækkefølgen af dine arbejdsopgaver, så deadlines overholdes
Kan tale og læse dansk
Det er vigtigt, at du er mødestabil og kommer hver dag, da du er 33% af medarbejderstaben i afdelingen.
Hvordan får du succes som medarbejder hos JST?
Du arbejder selvstændigt og struktureret og har øje for kvalitet og orden.
Du er en god holdspiller - er fleksibel, serviceminded og bidrager med energi og godt humør. Og du får et kick af at du og dine kollegaer lykkes, og finder det naturligt at bidrage og tage medejerskab.
Du stiller krav til både dig selv og andre. Og du er villig til at investere den tid det tager at få opgaverne løst.
Du er ordholdende og ansvarlig, og trives i et travlt miljø og kan bevare ro og fokus – også når der er tryk på.
Virksomheden tilbyder
En hverdag med varierede opgaver og mulighed for faglig udvikling
En uformel arbejdsplads med 65 engagerede kollegaer
En solid virksomhed i vækst, der prioriterer trivsel og kollegaskab
Gode arbejdsforhold og løn efter kvalifikationer, sundhedsforsikring og pension
Virksomhedsbetalt fagforeningskontingent
Vaskeordning for arbejdstøj
Aktiv personaleforening og firmabetalte arrangementer for både medarbejder og familien
Yderligere oplysninger/henvendelse
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 40 84 01 33. CV eller LinkedIn-profil kan sendes til Aksel Uglvig Jensen via auj@skelmose.eu
Henvendelser vil blive behandlet løbende.
Tiltrædelse: hurtigst muligt.
Om virksomheden
Hos Maskinfabrikken JST A/S laver vi skovle og redskaber til entreprenørbranchen og landbruget.
Vi er en økonomisk solid virksomhed i vækst, og vi har for nyligt udvidet fabrikken, så vi står med en fuldt udstyret, moderne fabrik. Alle vores produkter bliver lavet på fabrikken i Lem St. Derfor har vi fuld kontrol over kvaliteten og produktionsprocessen.
Du bliver en del af holdet med ca. 65 erfarne og kvalitetsbevidste medarbejdere. Vi er jordnære, ærlige og omgængelige – og vi har et godt sammenhold med tid til smil og god værkstedshumor. Vi har overenskomst med Dansk Industri og har et godt samarbejde med Dansk Metal og 3F.
Læs mere her: www.jstas.dk