Salgskonsulent staldventilation og klimaløsninger

fuldtid
Salgskonsulent staldventilation og klimaløsninger
  • Kj Klimateknik A/S
  • Bommen 2, 8620 Kjellerup

Bliver du motiveret af at være en del af en virksomhed med fokus på opfyldelse af kundernes individuelle behov? Finder du energi ved netop at arbejde med opgaver inden for kunderådgivning og tilbudsgivning i en mindre virksomhed?

Så er det dig, vi leder efter. 

KJ Klimateknik A/S søger en salgskonsulent, der kan være med til at videreudvikle salget af vores ventilations- og klimaløsninger til husdyrproduktionen i Danmark.

Arbejdsopgaver

Vores nye salgskonsulent vil primært skulle betjene danske svineproducenter og biogasanlæg. Arbejdsopgaverne bliver afvekslende, men vil navnlig omfatte:

·         Daglig kontakt med, og pleje af, nuværende kunder

·         Opsøgende salgsarbejde i forhold til nye og potentielle kunder

·         Udarbejdelse af tilbud, herunder energiberegninger og tegninger

·         Deltagelse på messer og andre salgsfremmende aktiviteter

Personprofil

Den optimale kandidat kommer fra lignende stilling, men mindre kan gøre det. Det er en forudsætning, at du har et godt og praktisk kendskab til griseproduktion. Du føler dig hjemme i staldmiljøet og taler kundernes sprog. En stor del af salget omhandler renovering af eksisterende stalde. Det er derfor væsentligt, at du føler dig i stand til at rådgive kunden omkring den bedste mulige ventilations- og klimaløsning i den givne situation. Salget foregår primært direkte til landbruget, men også via forhandlere.

Da en væsentlig del af vores produkter er elektroniske styringer og alarmanlæg, vil det være en fordel at have erfaring med sådanne enheder og generelt god teknisk forståelse. Du vil komme til at arbejde i Uniconta og Office-pakken, hvis du også har erfaring med programmerne Staldvent og autoCAD vil være en fordel, men ikke et krav.

Det er væsentligt, at du er målrettet i dit arbejde og formår at holde kontakt til mange kunder på én gang. Vi lægger vægt på, at du har et vindende væsen og følger opgaverne til dørs, ligesom det er afgørende, at du evner at arbejde selvstændigt og struktureret. Du er forretningsorienteret og forstår værdien af god service og udadtil kan være vores ambassadør for den gode kundeservice.

Som person er du empatisk og har et højt energiniveau. Du er fleksibel og trives med afvekslende opgaver i en dynamisk virksomhed.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en engageret organisation, hvor omgangstonen er uformel, positiv og humoristisk. Vi tilbyder et afvekslende og fleksibelt job med gode udviklingsmuligheder. Du får ordnede arbejdsforhold med overenskomst. Gagepakken er konkurrencedygtig og indeholder pensionsordning, sundhedsforsikring samt bilpakke efter individuel aftale.

Du vil blive oplært i vores produkter og løsninger, ligesom du introduceres for vores interne systemer og procedurer. Dine nye kompetente kollegaer vil bistå dig, så du hjælpes godt på vej.

Arbejdssted:  Thorning ved Kjellerup er omdrejningspunktet, men en stor del af tiden bliver på landevejen hos kunder. Mulighed for lejlighedsvist hjemmearbejde.

Arbejdstid:       37 timer

Tiltrædelse:     1. januar 2025

Vi indkalder løbende til samtaler, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning til mail@kjklimateknik.dk

Har du spørgsmål til stillingen bedes du kontakte Salgschef Torben Krog på tlf. 20690221.

Log ind