Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Den selvejende institution Bramsnæs – Kirke Hyllinge børnehave søger pædagoger
Har du lyst til at blive en del af vores dygtige, nærværende og professionelle team - og blive medskaber af Kirke Hyllinge børnehaves modernisering?
Vi har gennem det sidste år moderniseret Den selvejende Institution Bramsnæs, og vi er ikke helt i hus endnu. Vi består af Kirke Hyllinge Børnehave og Ejby Børnehus.
Vores fælles værdier er – Fællesskab, Nærvær og Nysgerrighed
Om Kirke Hyllinge børnehave
Kirke Hyllinge Børnehave ligger i Kirke Hyllinge og er et ældre, virkelig hyggeligt hus, som er ved at blive moderniseret. Moderniseringen af huset vil indebære nye, lækre rammer, herunder et stort fællesrum, hvor der skal indrettes inspirerende læringsmiljøer. Dette vil gøre det muligt at spise og lave aktiviteter på tværs. Udover fællesrummet er vi også ved at modernisere stuerne, pædagogikken og generelt hele børnehaven.
Børnehaven ligger tæt på den lokale fodboldbane, bibliotek og skole samt har gode busforbindelser til både Roskilde, Holbæk, Frederikssund og andre nærliggende områder.
Kirke Hyllinge børnehave har mellem 40-50 børn, fordelt på tre stuer, hvor førskolebørnene er samlet på én stue.
Vi har en skøn legeplads med gode muligheder for udendørs læringsmiljøer, herunder bålsted og overdækket terrasse.
Indendørs arbejder vi med spændende projekter, læringsmiljøer, fast struktur og forberedelse.
Om jobbet
Vi søger en pædagog til Kirke Hyllinge Børnehave. Stillingen er på 37 timer, medmindre andet aftales.
Vi er en af de få små børnehaver tilbage, og vi vægter denne mulighed for nærvær meget højt. Vores samarbejde på tværs i huset er højt prioriteret.
Udover vores værdiord - nysgerrighed, fællesskab og nærvær - har vi også fokus på leg og fordybelse gennem tematiseret projekter. Vi ønsker sammen at afprøve forskellige pædagogiske tiltag, evaluere og sammen blive klogere på, hvad der er bedst for børnene. Vi arbejder med ”Skema til handling” og øver os i at skabe en evalueringskultur, som giver mening for os i hverdagen.
Vi har stort fokus på børnenes trivsel, og alle børn skal ses og høres hver dag. Vi har fokus på, at børnene lærer at bruge deres krop gennem både planlagte fysiske aktiviteter og leg, samt ved at hjælpe med praktiske opgaver på legepladsen, som fx at flytte ting og stable brænde mv.
Vi vægter et godt forældresamarbejde højt, bl.a. ved at inddrage forældrene og bestyrelse endnu mere i, hvordan vi sammen skaber den bedste hverdag for børnene.
Vi forventer:
• at du har lyst til at gøre en forskel for børnene
• at du er empatisk og har fokus på børneperspektivet
• at du er faglig, iderig og kan planlægge og igangsætte aktiviteter
• at du er ansvarlig og loyal i din tilgang til arbejdet
• at du arbejder struktureret
• at du kan lide at samarbejde og er åben for forskellighed
• at du har flair for IT
• at du vægter samarbejde med forældrene højt
• at du kan åbne og lukke børnehaven
• at du har kendskab til dokumentation og evaluering
Vi kan tilbyde:
• Skønne rammer
• En dejlig, dygtig og faglig personalegruppe
• Fællesskab
• Udvikling og uddannelse
• Mulighed for ansvar og faglig udvikling gennem særlige opgaver eller udviklingsprojekter
• Mulighed for at være med til at modernisere Kirke Hyllinge børnehave og sætte dit eget præg
Løn og ansættelse
Hvis du vil vide mere, kan du kontakte Nanna Djekic Hermansen, leder af Kirke Hyllinge Børnehave, på mobil 20208907. Book gerne en rundvisning, så vi kan vi tage en fælles snak om vores drømme og visioner.
Hvis du tænker at denne pædagogstilling er noget for dig, så send en ansøgning via linket i bunden af opslaget.
Samtaler forventes at afholdes i løbet af oktober.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. Hvis det er dig der bliver indstillet til stillingen, indhenter vi børne- og straffeattest inden ansættelsen og indhenter referencer fra tidligere arbejdsgiver.
Har du spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Daginstitutionsleder Nanna Djekic Hermansen 20208907 eller Bestyrelsesformand Anne Nikolajsen på tlf. nr. 2530 4085.
Send din ansøgning snarest muligt.
Arbejdssted vil være Stationsvej 12A, 4070 Kirke Hyllinge.