Kendskab til tegnsprog? Støt kvinde med at etablere et socialt liv!

deltid
Kendskab til tegnsprog? Støt kvinde med at etablere et socialt liv!
  • DUOS A/S
  • Ellebjergvej 52, 2450 København SV

Har du kompetencer inden for tegnsprog? Og er du interesseret i det socialpædagogiske arbejde og ønsker  at bruge 2 timer om ugen på at støtte en 47-årig kvinde, som er i en sårbar situation? 

Om borger og opgaven

Din opgave vil være at hjælpe hende med at opbygge en ny tilværelse med øget fællesskab og støtte hende nænsomt og pædagogisk i at deltage i aktiviteter i døvemiljøet. 

Hun er hørehæmmet, og har brug for din hjælp til at skabe overblik over arrangementer og udvælge hvilke, som kunne være interessant for kvinden at deltage i. 

Din tilstedeværelse i de sociale aktiviteter vil være vigtig i begyndelsen, indtil hun føler sig tryg i miljøet, og herefter vil hun have brug for ledsagelse til disse arrangementer.

Om dig 

Kvinden har brug for en person som dig, der har kendskab til tegnsprog, og som kan skabe en tryg atmosfære for kvinden.

Arbejdstid 

Der er tale om 2 timer pr. uge, som ligger i hverdagene om eftermiddagen eller aftenen. Der er pt. ingen præferencer om en specifik dag til at starte med.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på tlf. 36 34 79 00. Tryk 5 og derefter 1.

Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ - DUOS

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

 

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk