Supervisor til ambitiøst team I hjertet af Odense

deltid
Supervisor til ambitiøst team I hjertet af Odense
  • JFM P/S
  • Banegårdspladsen 1, 5000 Odense C

Er du en naturlig leder med flair for salg og udvikling? Drømmer du om at være en del af et ungt, dynamisk team, der altid stræber efter at skabe imponerende resultater – også når udfordringerne er store?  Så kan rollen som Supervisor i JFM være din næste spændende mulighed!


Bliv en del af et team med fokus på udvikling og succes

Vi er et engageret team på 25 dedikerede medarbejdere, der hver dag arbejder målrettet med performance, kvalitet og salg. Vores afdeling er kendetegnet ved høj fleksibilitet, innovation og et stærkt drive mod kontinuerlig udvikling. Vi arbejder målrettet mod vores vision om digital transformation og vækst. Vores kontor, beliggende centralt på Banegårdspladsen i Odense, tilbyder et åbent arbejdsmiljø, hvor frihed under ansvar og en stærk feedback-kultur er en fast del af hverdagen.

Derudover får du:

  • Mulighed for at lede et motiveret og ambitiøst team, der brænder for succes.
  • Plads til personlig og faglig udvikling.
  • Et inspirerende arbejdsmiljø, hvor idéer og feedback værdsættes og dyrkes.
  • Attraktive medarbejdergoder i henhold til gældende overenskomst.
  • Fleksibel arbejdstid, da der er tale om en deltidsstilling på 8-12 timer om ugen.


Om rollen:

Som Supervisor får du ansvar for at lede og udvikle vores aftenhold og deltidsmedarbejdere. Sammen med en anden supervisor, er det din primære opgave er at sikre, at vores sælgere ikke bare når deres mål, men overgår dem. Du vil stå i spidsen for at motivere og udvikle teamet, så vi sammen kan skabe værdi og drive vores digitale rejse fremad. Dette er den perfekte mulighed for dig, der vil at starte eller videreudvikle din karriere inden for ledelse og salg.


Om dig:

Vi leder efter en energisk og resultatorienteret person, der elsker at udvikle andre og er klar til at tage ansvar. Du tænker hurtigt, handler modigt og trives med at træffe selvstændige beslutninger. Du har evnen til at holde hovedet koldt i pressede situationer og nyder at sparre og dele din viden med andre.

Erfaring med telefonsalg er en fordel, men ikke et krav – din vilje til at skabe forandring og drive både din egen og teamets udvikling er det, der tæller.


Er du vore nye kollega?

Send din ansøgning via ”Ansøg-knappen” i bunden af siden, inden ansøgningsfrist d. 25. september.

Vi holder samtaler løbende og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat. Vær derfor opmærksom på, at vi kan vælge at lukke stillingen inden ansøgningsfristens udløb. 

Vi ønsker at ansætte vores nye kollega snarest muligt – gerne pr. 1/10.

Har du spørgsmål, så kontakt Casper Poulsen, Teamleder, på Cakpo@jfm.dk eller på mobil 52434741.

 

Vi har fokus på mangfoldighed! I JFM ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset personlig baggrund, til at søge job hos os. Derfor tilskynder vi til at udelade billede, oplysning om alder, civilstatus og lignende for at minimere ubevidste bias i processen.

 

Om JFM

JFM er Danmarks næststørste privatejede mediekoncern, som dækker størstedelen af Danmark med vores 15 dagblade og 43 ugeaviser fordelt over hele landet.

JFM er sat i verden for at understøtte demokrati og sammenhængskraft i hele Danmark med rod i det lokale. Vi er en levende organisation med over 1700 engagerede medarbejdere med arbejdssteder fra Holstebro til Hovedstaden. Medarbejdere, der hver dag lægger al deres energi, viden og kunnen i at informere, inspirere, kommunikere og underholde.

Vi bestræber os på at være en organisation, hvor der er højt til loftet, masser af udviklingsmuligheder og attraktive medarbejderfordele.

JFM's mange medier er hver uge i kontakt med omkring 2,8 mio. danskere, så kontaktfladen er stor.

De mange nyhedssites, der er knyttet til vores dagblade og ugeaviser, bliver ugentligt besøgt af mere end 1,6 mio. brugere, og vi har tilsvarende omkring 2 mio. ugentlige læsere på print. Udover dagblade og ugeaviser har vi fire kommercielle radiostationer: Classic FM, Skala FM, VLR og Radio Viborg med 800.000 ugentlige lyttere samt en række digitale musikkanaler på DAB, app og web. Den nationale Radio4 har JFM som hovedejer, og kanalens podcasts blev i 2022 streamet 13,7 mio. gange.

JFM er medejer af det største danske distributionsselskab dao og har herudover egne distributionsselskaber. JFM ejer også to rotationstrykkerier. Danmarks største dealsites Sweetdeal, deal.dk og SPOTdeal er ejet af JFM, og koncernen driver yderligere digitale aktiviteter som Gul&Gratis. Kommunikationsbureauet The Unicorn/STEP er datterselskab og blandt Danmarks største.

Vi er en arbejdsplads, der favner bredt, og vi har mange forskellige muligheder. Læs mere her: https://jfm.dk/job-karriere/

Log ind