IT-supportelev

fuldtid
IT-supportelev
  • ipnordic A/S
  • Nygade 17, 6300 Gråsten

Hos ipnordic vil vi være førende inden for kundeservice i vores branche – derfor tager vi telefonen inden 15 sekunder, og vores kunder har ingen binding. Vores produkter og services er yderst fleksible, og som IT-supportelev hos ipnordic bliver din fornemste opgave at skræddersy løsningerne, så de passer til hver enkelt kundes behov. Derfor søger vi en kollega, der er serviceminded, udadvendt og som formår at sætte sig i kundernes sted.

Er det dig?

• Du har stor interesse for computere og muligvis allerede teknisk indsigt i netværk (opbygning, switches, routere m.m.)

• Du er lærenem og up to date på udviklingen i branchen

• Du har taget data- og kommunikationsuddannelsens grundforløb

• Du er struktureret i opgave- og tidsstyring, og du sætter en ære i at følge dine opgaver til dørs

• Du kan lide at tale i telefon, og trives med en bred kontaktflade

• Dit gode humør kan mærkes af både kunder og kolleger – også når tingene går stærkt

Desuden har du lyst til at arbejde i et ungt miljø og brænder for at gøre en forskel for både kunder og kolleger. Du holder dig på forkant med nye teknologier, samt formår at tænke nye løsninger og argumentere for dem.

Matcher du ovenstående, vil vi meget gerne høre fra dig.

Dine primære arbejdsopgaver

I løbet af din elevtid vil dine opgaver blive sidestillet med de øvrige supportere. Opgaverne består i at supportere vores kunder, herunder; fejlsøgning af netværk og internetforbindelser, konfiguration af telefonsystemer, fejlfinding i hardware m.v. Derudover yder vi intern support for alle vores kolleger. Vi har mange spændende opgaver, og vores mål er at give kunderne enestående serviceoplevelser hver gang – med udspring i, at vi svarer alle opkald inden for 15 sekunder.

Jobbet er placeret på vores hovedsæde i Gråsten, og arbejdstiden vil primært være hverdage mellem kl. 7 og 17.

Vi tilbyder:

  • En udfordrende og lærerig arbejdsdag
  • Personlig og faglig udvikling
  • Verdens bedste kolleger, der brænder for at gøre en forskel for vores kunder og kolleger
  • Mangfoldighed og plads til alle, hvilket vores mange sociale arrangementer også afspejler
  • Teamspirit udover det sædvanlige
  • En sund og varieret frokostordning

Hos ipnordic får du en sjov og spændende hverdag i et ungt og ambitiøst team – i et af Danmarks hurtigst voksende erhvervsteleselskaber. ipnordic blev grundlagt i 2011, og vi beskæftiger 80+ medarbejdere i dag, hvor størstedelen befinder sig på vores hovedkontor i Gråsten, hvor du også vil have base.


Du får plads i en fagligt velfunderet virksomhed, der rummer humor og plads til forskellighed. ipnordic er noget, vi arbejder sammen om – ikke blot en virksomhed vi arbejder for – og det kan mærkes hver dag. Vi kan godt lide at være sammen, både til de mange sociale arrangementer hos ipnordic – men også i fritiden, hvor vi spiser sushi, spiller fodbold, spinner, gamer og meget mere.

Ansøgning
Jobbet er med tiltrædelse hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning med det samme.

Du kan også læse mere om at være ansat hos os her.

Når du søger job hos os, behandler vi dine personoplysninger i rekrutteringsprocessen. Læs mere om dette i vores rekrutteringspolitik.