Instruktor søges til Forfatningsret - Esbjerg

deltid
Instruktor søges til Forfatningsret - Esbjerg
  • Syddansk Universitet
  • Degnevej 14, 6705 Esbjerg Ø

Instruktor til Juridisk Institut, Esbjerg


Der søges en instruktor til varetagelse af øvelsestimer i faget Forfatningsret på dagstudiet i jura på Campus Esbjerg i efteråret 2026 og foråret 2027.

Øvelsestimerne begynder i uge 43 og er fordelt med 1 x 2 timer om ugen med 8 undervisningsgange i efteråret og 15 undervisningsgange i foråret, i alt 46 timer. Forberedelsesfaktoren er 2,5 svarende til en aflønning på 115 timer i alt. Hertil kommer retning af øvelsesopgaver og interne møder, hvilket honoreres særskilt.

Læringsmål, pensum mm. fremgår af kursusbeskrivelsen.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til fagansvarlig Per Andersen (perand@sam.sdu.dk).

Ansøgningsfrist 1. august 2026.

Der forventes at blive afholdt samtaler medio august.

Ansættelse sker i henhold til reglerne i overenskomsten mellem Finansministeriet og Studenteransattes Landsforbund/Foreningen af Danske Lægestuderende for studenterundervisere ved universiteterne med tilhørende protokollat.

Du skal uploade to filer: Motiveret ansøgning samt CV inklusiv øvrigt materiale, der skal med i bedømmelsen.
Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt uploader dine to filer.

Obligatorisk:
- Motiveret ansøgning
- CV (inklusiv eksamensbeviser og undervisningsportefølje)

Dokumenter bør ikke indeholde CPR-nummer - i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle uploadede filer skal være i Adobe PDF-format.

Ansøgning og CV må max. fylde 10 Mb i alt.

Det er et krav, at du er indskrevet som studerende på SDU for at kunne komme i betragtning til stillingen.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Log ind