Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Kunne du tænke dig at bo på en ø en stor del af sommerhalvåret og holder du af smuk og til tider barsk natur, så kan det være dig, vi søger til at føre tilsyn med vores skønne ø, Saltholm?
Vi søger primært en person eller virksomhed med erfaring i vedligehold af bygninger, hegn og arbejdsmaskiner, kendskab til dyrehold og som er vant til selvstændig arbejdstilrettelæggelse. Den endelige kontrakt blive udformet som en leverandørkontrakt, så ansøgere må have egen virksomhed med selvstændigt CVR-nummer. Ejerskab af båd til transport til og fra Amager er en forudsætning. Der vil ved udvælgelse af den rette ansøger/virksomhed blive lagt vægt på, at man er villig til at bosætte sig på øen i perioden 1. juni til 1.november. I den øvrige del af året vil der være behov for ugentlige opsyn på øen.
Saltholm
Saltholm er en 16 km2 stor privatejet ø midt i Øresund, ud for Amager. Saltholm består udelukkende af marker som anvendes til afgræsning og landbrug. Øens primære drift er fåre- og biavl. Om sommeren suppleres driften med køer til afgræsning af markerne således, at naturen sikres og øen bevares som et af Danmarks vigtigste yngleområde for vadefugle og et attraktivt sted for trækfugle.
Holmemandens opgaver
Ejerlauget kan tilbyde
· Fri bolig med have for Holmemand sammen med evt. ægtefælle/samlever og børn.
Årskontrakt med månedlig fakturering.
Tæt samarbejde med og reference til bestyrelsen for Saltholmsejerlauget.
Krav i forbindelse med ansættelse
· Egen båd er en forudsætning
· Højsæson i perioden maj til oktober vil indebære overnatninger og eventuelt fast bopæl på Saltholm i den periode.
· Eget CVR -nr. da der ikke tale om en ansættelseskontrakt, men en leverandøraftale
Mere om Saltholm kan læses på vores hjemmeside (www.saltholm.dk).
Ansøgning sendes til jan.madsen@saltholm.dk. Ansøgningsfrist den 31.1.2025, men ansøgninger vil blive vurderet løbende. Ansøgningen skal indeholde relevante informationer og dokumentation i forhold til de opstillede krav til stillingen/aftalen.
Har du spørgsmål til selve jobbet som Holmemand er du velkommen til at kontakte:
· Bestyrelsesmedlem Hans-Henrik Nielsen tlf.: 22 33 40 66 alle hverdage kl. 12-13
· Bestyrelsesmedlem Gert Schmidt tlf.: 27 44 69 04 alle hverdage kl. 12-13
· Bestyrelsesformand Jan Madsen tlf.: 40 20 64 56 alle hverdage kl. 12-13
Samtaler afholdes i februar 2025 med forventet aftale på plads med virkning fra 1. marts 2025.