Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Frisk vikar som handicaphjælper søges til sygdom og ferie ved resten af teamet
Er bosat i Nørup udenfor Vejle.
Jeg søger initiativrige tilkaldevikarer. Det betyder, jeg ikke kan tilbyde nogle faste timer, men du kan være min engel, som redder dagen.
Hverdag ligger vagten 8-15 og i weekend 9-15.
Jeg er en kvinde fra 1972.
I 2023 fik jeg diagnosen autist. Mit hoved kører tit med 180 km i timen og hopper fra det ene til det andet og tilbage igen, når du mindst venter det.
Jeg er halvsidig lammet og sidder i el-kørestol. Har kroniske smerter 24/7, har migræne hver dag og et meget svingende syn - men jeg forsøger at fokusere på de positive ting i livet.
Derfor ønsker jeg en hjælper, som kan være mine arme og øjne og derved tage initiativ, når mine smerter overvælder mig.
Jeg er lyd-, lys- og parfumefølsom - så du skal være parfume-fri, når du er på vagt.
Kort om mig:
• Jeg er kreativ og finder på alverdens sjove, skøre projekter, så jeg kan holde humøret oppe
• Jeg er udlært gartner og finder stor glæde i min have og naturen
• Jeg spiser plantebaseret, da det hjælper på min krop. Jeg elsker god hjemmelavet mad.
• Jeg har en kat, som elsker at blive nusset
• Jeg har en voksen, autistisk søn
• Jeg sætter stor pris på samtaler med mine hjælpere. Hos mig er du ikke bare arbejdskraft – du er en del af ‘familien’
• Jeg sætter stor pris på struktur og tingene bliver gjort på min måde.
Om dig:
• Du har lyst til at lave plantebaseret mad
• Du er forstående omkring, at jeg kan have en dårlig dag på grund af mine smerter
• Du er fleksibel og kan hjælpe ved ferie og sygdom
• Du kan tage initiativ, når jeg har det dårligt
• Du behøver absolut ikke have nogen erfaring, da jeg ikke får medicin og du vil blive oplært
• Du har lyst til at gøre en forskel
Lidt om jobbet - opgaverne kan for eksempel være
• Daglige opgaver i hjemmet såsom tøjvask, oprydning, opvask og rengøring
• Madlavning
• Hjælpe med mine kreative sysler
Hvis du mener, du er den rette til jobbet, kan du sende din ansøgning via linket nedenfor.
Jeg glæder mig til at læse din ansøgning!