Handicaphjælper søges til sygdomsvikariat på 5 vagter i måneden - Vejle

deltid
Handicaphjælper søges til sygdomsvikariat på 5 vagter i måneden - Vejle
  • HANDICAPFORMIDLINGEN ApS
  • Åsvejen 36, 4330 Hvalsø

OMRÅDE:  7100 Vejle

Lyder tanken om et meningsfuldt job, hvor man rent faktisk gør en forskel, som noget for dig?

LIDT OM JOBBET OG MIG:
Jeg søger en handicaphjælper (kvinde, ikke-ryger) til 5 faste vagter månedligt, PLUS ekstra vagter ved sygdom, ferie m.v. Jobbet består af længerevarende vagter fra 09.00 i weekend, helligdage og hverdage. Du indgår i en fast rulleplan, hvor du kender dine (planlagte) vagter et stykke frem i tiden. Der er tale om et sygdomsvikariat på ubestemt tid med tiltrædelse snarest!

Hvem er jeg? Jeg hedder Pernille, 32 år og gift med Preben. Vi bor i et skønt hus lidt udenfor Vejle med vores to hunde og en kat.
Både Preben og jeg er selv født med muskelsvind og har hvert vores hjælperteam. Du vil derfor altid have en kollega på jobbet at snakke og sparre med. Vi hygger os, spiser sammen og tager lidt gas på hinanden i hverdagen.

Jeg håber du er:

  • Positiv, smilende og løsningsorienteret.
  • 25+ og min. 160 cm høj.
  • En erfaren bilist.
  • Hverken allergisk eller bange for hund og kat.

Arbejdsopgaverne spænder fra personlig pleje, alm. huslige pligter, ledsagelse ud af huset (shopping, familiebesøg, krea-messer m.v.), pelspleje på kæledyrene, assisteren med krea-projekter, tegning og meget andet!

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B
  • Fleksibel
  • Praktisk 

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Hurtigst muligt
  • Deltid ca. 27 timer
  • Sidste frist for ansøgning: 11.07.2024
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 167,81 kr.
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 200192@handicapformidlingen.dk - gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Jesper Ebbesen på mail: Jesper@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 997 391 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200192

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør - og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

Log ind