Handicaphjælper søges til sommerferien!

deltid
Handicaphjælper søges til sommerferien!
  • FairCare
  • Gudum Bygade 6, 9280 Storvorde

Jeg mangler en handicaphjælper til at dække nogle vagter i sommerferien.
Måske det var noget for dig?

Jeg er en 64-årig mandlig kørestolsbruger, bosat på Nordals i det gamle Nordborg Kommune.
Jeg bor i bydelen Kirkeby, på en stille og rolig vej i en boligforening i et 1 plans hus.

Jeg er bevilliget en BPA-ordning.
Mit team består af 4 hjælpere.

Jeg søger en handicaphjælper til at hjælpe mig nogle vagter i løbet af sommeren

Vagtlængden vil typisk være fra kl. 7.30 – 14.30 eller kl. 16.30 – 23.30.

Jeg har brug for hjælp til personlig pleje, madlavning og rengøring, samt ledsagelse til forskellige aktiviteter.

Du skal køre min handicapbus.
Derudover har jeg brug for hjælp til træning og hjælp til de ting(håndsrækning), jeg ikke kan mere.
Lettere havearbejde og vedligeholdelse

Hvem er jeg?
Jeg er rolig og omgængelig mand med god humor. Jeg kan lide selskab, spil, sport i TV og på stadions, elsker natur og strand, koncerter, cafebesøg, familie og vennebesøg går jeg heller ikke af vejen for. Jeg kan lide ro omkring mig, og stilhed er vigtigt for mig. Og jeg elsker sund god mad.

Hvem er du? 
Det er meget vigtigt for mig, at du er et roligt og omgængeligt menneske. At du har en god situationsfornemmelse og har humor og kan underholde dig selv, hvis det kræves.  Du må meget gerne være praktisk anlagt og skal kunne lide at lave mad, derudover har du kørekort og ryger du foregår det i det fri.

Din ansættelse vil være under FairCare, som administrerer løn og arbejdsgiveransvar. Løn efter Sønderborg kommunes retningslinjer, løntrin 11, 1 Pt. 145,87 kr. + tillæg for aften og weekend.

Send en motiveret ansøgning, gerne med CV og billede til bikse@bbsyd.dk

Jeg udvælger ansøgere til samtale løbende, så har du ikke hørt fra mig inden d. 01.07.2024 er stillingen blevet besat til anden side.

Log ind