Gartner søges til Videbæk Kirkegård

fuldtid
Gartner søges til Videbæk Kirkegård
  • Videbæk Sogn Menighedsråd
  • Gammel Kongevej 22A, 6920 Videbæk

Er du uddannet gartner eller har anden relevant erfaring for plantebrug? Brænder du for grønne områder, og kan du lide at arbejde udendørs i smukke og rolige omgivelser? Vi har travlt og søger en kirkegårdsgartner til vedligeholdelse og udvikling af vores kirkegårdsarealer. Du vil indgå i et mindre team på 6 personer. Stillingen er på 37 timer.

Arbejdsopgaver

  • Pleje og vedligeholdelse af gravsteder og grønne områder

  • Plantning af blomster, buske og træer

  • Hækkeklipning, græsslåning og ukrudtsbekæmpelse

  • Lettere vedligeholdelse af maskiner og redskaber

Kvalifikationer

  • Uddannelse som anlægsgartner, kirkegårdsgartner eller erfaring fra lignende arbejde

  • Interesse for og gerne erfaring med plantepleje

  • Evne til at arbejde både selvstændigt og i team

  • Respektfuld tilgang til kirkegårdens brugere

  • Kørekort (kategori B) er en fordel

Personlige egenskaber

  • Ansvarsbevidst og stabil

  • Omhyggelig og detaljeorienteret

  • Serviceminded og imødekommende

Vores arbejdsplads: Vi er en spændende arbejdsplads, hvor vi gerne afprøver nye ideer, og hvor alle høres og bruges. Med kirkehusets ansatte og de to præster er vi 14 faste medarbejdere. Vi er gode til at bringe vores forskellige kompetencer i spil og lægger vægt på et godt samarbejde. Hos os er der godt humør, højt til loftet og en sund respekt for hinanden.

Ansøgning

Send din ansøgning med relevante bilag og CV til personaleansvarlig Anni Thusholt senest 3. august, på mail 8769ANT@km.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kirkegårdsleder Poul Knudsen på tlf. 2311082. Søg så snart som muligt – vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Ansættelse og aflønning sker efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer (OAO-S) samt Organisationsaftalen for landbrugsmedhjælpere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere indgået mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Lønnen i nutidskroner udgør årligt for gartnere i Øvrige land: (trin 1) 333.927,60 kr. og (trin 2) 343.844,42 kr. Lønnen i nutidskroner udgør årligt for gartneriarbejdere i Øvrige land:(trin 1) 296.342,65 kr. og (trin 2) 301.648,94 kr.

Der sker aflønning på timeløn, og efter 5 måneders uafbrudt ansættelse ved samme ansættelsesmyndighed er der overgang til månedslønsansættelse. Menighedsrådet vil foretage anciennitetsmæssig indplacering.

Log ind