Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Er ordentlighed en værdi, som indgår i dit samarbejde med kolleger, leverandører og kunder, vil du helt sikkert finde dig godt tilpas hos FERRUM. Som projektleder hos FERRUM vil du opleve en åben dialog samt innovativ tilgang til løsningen af de ganske komplekse produktionstekniske opgaver, virksomhedens kunder efterspørger.
For vores kunde, Ferrum, søger AMBIZZION en erfaren projektleder.
Ferrum A/S i Fredericia ønsker at styrke team’et med en teknisk velfunderet projektleder, der i tæt samarbejde med kunder, samarbejdspartnere og ikke mindst kolleger kan drive udviklingen af kundetilpassende løsninger for bestående og nye kunder. Disse vil primært være markante føde- og drikkevareproducenter. Ferrum’s overordnede mål er at udvikle sin markedsposition yderligere på basis af det solide fundament, der er opbygget siden starten i 2012.
Om jobbet:
I en koordinerende rolle, hvor du samarbejder med salg, indkøb, produktion og ikke mindst virksom-hedens kunder, bliver du ansvarlig for at samle trådene og gennemføre projekterne fra start og til slut med levering hos kunderne. Igennem hele forløbet sikrer du kontinuerligt overholdelse af tidsplaner og projektøkonomi. Du vil typisk være omdrejningspunkt ved de løbende projektmøder. Hos Ferrum bakker man hinanden op - så møder du udfordringer, hvor sparring vil være gavnlig, kontakter du blot den mest kompetente kollega i forhold til den aktuelle sag.
Din succes vil blive målt mod overholdelse af tidsplaner, projektøkonomi – og sidst men ikke mindst kundernes tilfredshed med forløbet og resultatet.
I din funktion refererer du til Projektdirektør Henrik Bebe.
Din faglige profil:
Din teoretiske ballast kommer sandsynligvis fra en uddannelse som maskinmester, maskiningeniør eller lignende – kombineret med teoretisk og praktisk basis indenfor projektledelse. Du har helt sikkert solid erfaring med udvikling/fremstilling af større, komplekse procesanlæg – optimalt indenfor fødevarer – hvor du har dokumenteret dine evner for projektledelse. Har du i øvrigt erfaring med håndtering/produktion af carboniserede drikkevarer, vil det klart være til din fordel.
Da Ferrum opererer internationalt, vil det være nødvendigt, at du begår dig ubesværet på engelsk – foruden naturligvis på dansk.
Din personlige profil:
Du medbringer en stærk forretningsforståelse, hvor strategisk og taktisk tænkning falder dig naturligt. Du er effektiv i eksekveringen af opgaver, har overblik over muligheder og udfordringer samt gode evner til at kommunikere eksternt såvel som internt. Du er fortrolig med at besøge samarbejdspartnere på deres respektive lokationer, hvilket indebærer en vis rejseaktivitet.
Af natur er du udadvendt, engageret og tillidsvækkende – du opbygger, udvikler og vedligeholder ubesværet professionelle relationer.
Du er ambitiøs og har viljen til at gøre en forskel i en spændende vækstvirksomhed med stor variation i opgaverne og forventningsfulde, kvalitetsbevidste kunder. Du er samtidig ærekær på virksomhedens og egne vegne med hensyn til at aflevere projekterne som specificeret og til aftalt tid.
Ferrum A/S tilbyder dig
Næste skridt
Motiveret ansøgning og CV sendes til AMBIZZION via nedenstående knap ”Søg Stillingen”. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor ansøgninger behandles løbende.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til AMBIZZION, Kim Rune Larsen – mobil 2010 5858 eller sende mail til krl@ambizzion.dk.
Om Ferrum A/S:
Ferrum A/S blev etableret i Fredericia, hvor virksomheden siden starten i 2012 har udviklet og implementeret turnkey-projekter. Erfaringen fra forskellige industrier betyder, at virksomheden i dag mestrer de discipliner, kunderne har behov for, når de står overfor et større anlægsarbejde i deres produktionen. Ferrum’s ekspertise dækker produktionstekniske løsninger og maskiner til moderne industrivirksomheder og konstruktion af store og små stålkomponenter til en række vidt forskellige industrielle formål.
Ferrum A/S er en del af Ferrum Group og de samlede kompetencer ligger inden for el, automation, turnkey-løsninger, udvikling og konstruktion, service, vedligehold, produktionsoptimering samt komplette robotanlæg. Virksomheden beskæftiger ca. 70 dedikerede medarbejder.
Se mere på www.ferrum-group.dk