Familieterapeut til Familie og Netværk

fuldtid
Familieterapeut til Familie og Netværk
  • BF-Ambulant
  • Markedspladsen 4, 7400 Herning
Center for Børn, unge og familier i Herning kommune, søger fra 1. april 2026 en terapeut til ”Familie & Netværk” - 37 timer ugentligt
Familie & Netværk er et skræddersyet, fleksibelt, kortvarigt og systematisk behandlingstilbud baseret på intensiv familie- og netværksbaseret indsats.

Med barnets/den unges adfærd i fokus, arbejder vi med forældrene, barnet/den unge og den udvidede familie, nærmiljøet, skolen, fritidsområder og andre relevante systemer.

Målgruppen er børn og unge mellem 6 -17 år, der har en problematisk adfærd, fx med skoleforsømmelser, kriminalitet, psykiatri, isolation, indadvendt/udadvendt adfærd, misbrug, aggressiv adfærd m.v.

Målet med Familie & Netværk er at skabe forbedringer for de udsatte børn og unge i form af bl.a.
  • forbedrede familierelationer
  • mere stabil skolegang
  • bedre sociale færdigheder og prosociale relationer
  • fravær af misbrug og kriminalitet.
Arbejdet med dette vil forventeligt skabe markant forbedrede livsmuligheder for hele familien.

Læs mere om Familie & Netværk på Metodecentrets hjemmeside.

I din ansøgning samt ved eventuel personlig samtale forventes det, at du forinden har læst dette.

Opgaven
  • du vil komme til at arbejde meget selvstændigt efter optræning
  • hver terapeut arbejder med 5-6 familier ad gangen
  • du skal arbejde med både familien og netværket – indsatsen i familien foregår som udgangspunkt i familiens hjem
  • du varetager både myndigheds og udføre funktionen, og vil få tæt oplæring og hyppig sparring i myndighedsfunktionen
  • du skal engagere de primære omsorgsgivere (oftest forældrene) + andre nøglepersoner i behandlingen – samt overvinde eventuelle barrierer for deres engagement
  • du skal planlægge og implementere interventioner – gennem brug af Familie & Netværks arbejdsmetode. Denne metode bliver du naturligvis introduceret, oplært og løbende vejledt i
  • du har en ressourcefokuseret tilgang til familier, til netværket og til samarbejdspartnere i øvrigt
  • du skal dokumentere dit behandlingsarbejde
  • du skal samarbejde med alle relevante organisationer, systemer og nøglepersoner i behandlingen
  • du skal deltage i ugentlig vejledning – individuelt og i teamet
  • du indgår i et team, hvor det at kunne modtage, give og omsætte feedback vægtes højt
  • du deltager i ekstern team-supervision ca. 6 gange årligt
  • du deltager i en 5-dages Grundtræning, og hele teamet deltager løbende i Træningsseminarer - arrangeret at Familie & Netværk, Metodecentret
  • du skal være indstillet på at arbejde på ’skæve’ tidspunkter i hverdagene, da vi så vidt muligt tilpasser os familiernes behov og muligheder – og selvfølgelig egen kalender
  • kørekort er påkrævet.

Kvalifikationer
En relevant uddannelsesbaggrund som socialpædagog eller socialrådgiver.
  • relevant socialpædagogisk erfaring i at arbejde med familier, i netværket og med andre samarbejdspartnere
  • viden om og erfaring med systemisk familieterapi samt kognitiv adfærdsterapi
  • du er struktureret og god til selvstændigt at planlægge og systematisere en varieret arbejdstid, arbejdsopgaver og arbejdsgange. Eller er indstillet på at lære det
  • du har gode samarbejdsevner, du er god til at skabe engagement, du har gode formidlingsevner skriftligt og mundtligt og du har personlig gennemslagskraft
  • du har erfaring, viden og/eller lyst og interesse i at arbejde efter en velbeskrevet metode
  • du har lyst til at modtage feedback og omsætte det i din praksis, og du er god til at opsøge faglig sparring
  • vi forventer ikke at du på forhånd kan ”det hele”, men vi forventer at du har lyst til at lære at arbejde ud fra Familie & Netværks værdier og metoder.

Vi kan tilbyde
  • en udviklingsorienteret og udfordrende arbejdsplads, der vægter kvalitet i opgaveløsningen. Vi er i konstant udvikling i forhold til den behandlingsmæssige indsats i forhold til børn, unge, deres familier samt systemerne omkring familien
  • fagligt vidende og engagerede medarbejdere
  • et samarbejdsmiljø i afdelingen, som består at flere tilbud rettet til børn, unge og familier
  • et team bestående af 1 vejleder samt 3-4 terapeuter, hvor vi lægger vægt på høj faglighed og et godt arbejdsmiljø
  • introduktionsforløb for nyansatte, samt tæt løbende supervision og vejledning
  • godt humør.

Nærmere information om stillingen
Kan fås ved henvendelse til:
Vejleder og koordinator: Louise Nielsen på telefon 25 72 84 46, mail: Louise.nielsen@herning.dk

Ansøgningsfrist
15. februar 2026

Samtalerne bliver afholdt
Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 19. februar 2026-

Samtaler afholdes på Markedspladsen 4, 7400 Herning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse den 1. april 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst samt ny løn.

Ansættelsesprocedure
Stillingen søges elektronisk på http://www.herning.dk/jobs.

Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og eksamensbeviser.

 

Log ind