Faglig støttelærer der gerne vil inspirere og gøre en forskel – Matematik AAU

deltid
Faglig støttelærer der gerne vil inspirere og gøre en forskel – Matematik AAU
  • OLIVIA DANMARK A/S
  • Hørkær , 2. 20, 2730 Herlev
Drives du af at dele ud af din faglighed indenfor matematik og økonomi, og vil du gerne yde støtte til en studerende, der har brug for en hjælpende hånd? Så er det dig, vi søger!

Olivia Danmark leverer SPS-ydelser til studerende med psykiske og neurologiske funktionsnedsættelser på landets videregående uddannelser. Netop nu søger vi faglige støttelærere til studerende, der læser matematik på Aalborg Universitet.

Jobbeskrivelse
Som faglig støttelærer skal du yde faglig vejledning og sparring til den studerende, som bl.a. kan bidrage til at skabe fagligt overblik, struktur og systematik, der støtter indlæring og fastholdelse af faglig viden. Den faglige støtte er af fagspecifik karakter og tager udgangspunkt i bearbejdning af det faglige stof på uddannelsen som et supplement til den undervisning, den studerende også deltager i. Det kan f.eks. være at hjælpe med at prioritere pensum, afkode krav og forventninger i de forskellige fag samt sparre omkring det faglige indhold.

Kvalifikationer
En faglig støttelærer skal have følgende kvalifikationer:

  • have en relevant kandidatgrad og have undervisningserfaring på den uddannelse (eller en tilsvarende uddannelse), som den studerende er optaget på, eller
  • arbejde som undervisningsassistent i det pågældende fag eller i et andet fag på den pågældende uddannelse
  • have gennemført en introworkshop senest 6 måneder efter ansættelsesdatoen
Det Olivia Danmark tilbyder

Du ansættes af Olivia Danmark som faglig støttelærer. Du aflønnes pr. afholdte time med den studerende til en timeløn á 275 kr./t. Olivia Danmark står for at tilsikre løbende supervision samt workshops tilrettelagt støtteopgaven, så du bliver godt klædt på til opgaven.

Ansøgning og kontakt

Send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Ulrikke Meinertsen på mail: ulrikke.meinertsen@oliviadanmark.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.