Vil du være med til at sætte retning for ETL GROUP’s kommercielle vækst og skabe langsigtede kunderelationer? Som sælger hos os bliver du en central spiller i vores team – med ansvar for både nye kunder og udvikling af eksisterende samarbejder.
ETL GROUP leverer professionelle og skræddersyede Facility Management-løsninger med fokus på kvalitet, stabilitet og langvarige kunderelationer. Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem dygtige medarbejdere, høj service og et tæt samarbejde med vores kunder. Hos os bliver du en del af en virksomhed, hvor ordentlighed, kvalitet og handlekraft er en naturlig del af hverdagen.
Vi søger en erfaren og selvkørende B2B-sælger til at drive salget og udvikle vores forretning i Sjælland. Vi leder efter en stærk profil, der kender Facility Management-branchen, er resultatorienteret og har et stort drive.
Dine fokuspunkter
I ETL GROUP har vi et stærkt fundament, og mange gode kunder, men vi ser et stort potentiale for yderligere vækst. Derfor bliver du ansvarlig for at skabe nye kunderelationer og udvikle vores forretning i Sjælland. Du motiveres af opsøgende salg, stærke relationer og gode resultater.
Du får ansvar for hele salgsprocessen – fra den første kontakt til den underskrevne aftale – og arbejder struktureret med pipeline, opfølgning og udvikling af kunder. Hos os handler salg ikke om flest mulige møder. Det handler om at skabe tillid, forstå kundernes behov og etablere langvarige samarbejder.
Dine fokuspunkter og primære opgaver i hverdagen består af følgende:
Nye kunder: At opsøge og tiltrække nye erhvervskunder inden for rengøring, vinduespolering og ejendomsservice gennem strategisk netværk og opsøgende salg.
Kundeudvikling: At skabe merværdi for eksisterende kunder ved at udvide og optimere ETL GROUP serviceydelser.
Tværfagligt samarbejde: Du arbejder tæt sammen med kolleger på tværs af organisationen, så aftaler forankres stærkt i driften.
Pipeline: Opbygning og udvikling af din egen pipeline gennem målrettet planlægning, kundeorienterede aktiviteter og løbende opfølgning.
Ansvar for processen: Afholdelse af kundemøder og præsentationer samt efterfølgende udarbejdelse af tilbud og kontraktforhandling.
Den ideelle kandidat
Vi leder efter en kommercielt stærk profil, der kender Facility Management-branchen, og har dokumenteret erfaring med at skabe resultater. Du har solid erfaring fra branchen eller beslægtede brancher, samt minimum 2 års erfaring med salg, rådgivning eller andre former for konsulentarbejde i organisationer.
Du trives i at drive større projekter og forløb – fra første dialog til implementering, hvor du samtidig kan holde et skarpt overblik. Tempo, drive og et stærkt forretningsinstinkt er nogle af nøgleordene for en sælger hos os. Det er væsentligt at kunne spotte forretningsmuligheder og kunne omsætte dem til bæredygtige og langsigtede løsninger. Det er altså en fordel både at kunne arbejde kreativt og analytisk afhængigt af situationen.
Det falder dig naturligt at skabe tillid, forstå kundens behov og tænke langsigtet, så vi får skabt de bedste løsninger sammen med og for kunden. Gennem stærke kommunikationsevner kan du formulere skarpe buskaber og designe oplæg, der overbeviser din målgruppe. Kan du se dig selv i ovenstående, så er det dig, vi mangler i vores team!
Vi tilbyder dig:
En nøglerolle i en ambitiøs og vækstorienteret virksomhed med en flad organisering.
Et engageret team med korte beslutningsveje.
Frihed og fleksibilitet i hverdagen – med base i Aarhus og mulighed for hybridarbejde alt efter din bopæl.
Sundhedsforsikring, inkl. børnedækning op til 24 år, og pensionsordning.
Firmabil, telefon, computer og de nødvendige arbejdsredskaber.
Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Hvis du ønsker mere information om virksomheden og stillingen, er du velkommen til at kontakte salgschef Anders Lindner på e-mail: AL@etlgroup.dk eller telefon: 25458818.