Evner du at koordinere mange forskellige opgaver?

fuldtid
Evner du at koordinere mange forskellige opgaver?
  • Familieafdelingen
  • Prinsens Alle 5, 8800 Viborg
Familieafdelingen søger en administrativ medarbejder til en stilling på 30 timer ugentligt. Er det dig?

Er du administrativ medarbejder, og er du god til at koordinere, så er du måske vores nye kollega, der kommer til at arbejde sammen med glade og engagerede kolleger i Viborg Kommunes Familieafdeling.

Vi er inde i en positiv faglig udvikling på børne- og familieområdet med fokus på det gode samarbejde med borgerne og eksterne samarbejdspartnere.
Som afdeling har vi mange bolde i luften. For at sikre sagsflow til gavn for vores borgere har vi valgt at have administrative medarbejdere, der skal understøtte netop dette.

Vi forventer af dig at

  • du aktivt bidrager med dit perspektiv og dit positive sind
  • du er en teamplayer, og at du kan se fordelen i at hjælpe hinanden på tværs af afdelingen
  • du er modig, ordentlig og dygtig
  • du har organisatorisk tæft og forstår præmissen at arbejde i en politisk styret organisation
  • du har forvaltningserfaring, gerne fra børn- og familieområdet
  • du har lyst og mod på telefonisk borgerkontakt samt at understøtte, hvor der er behov her


Du kan forvente

  • superdygtige og engagerede kollegaer og ledere
  • en faglig ambitiøs afdeling, hvor vi støtter hinanden
  • en afdeling, der vægter det gode samarbejde med borgere såvel som samarbejdspartnere
  • glade kollegaer og god stemning


Om stillingen:
Der er tale om 1 fast stilling på 30 timer om ugen. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Du vil blive tilknyttet vores frontteam, fagligt og ledelsesmæssigt.

Du vil blive en del af et lille team på 2 administrative medarbejdere, som varetager de samme typer opgaver. Som udgangspunkt dækker I for hinanden i ferieperioder.

Opgaverne:
-Indkaldelser til møder
-Booking af lokaler til møder
-Bestilling af tolkebistand
-Udarbejdelse af introprogrammer
-Besvarelse af viderestillede telefoner

Vi arbejder i flere forskellige fagsystemer herunder DUBU, Outlook og Office pakken. Kendskab til disse er en fordel men ikke et krav, da vi tilbyder oplæring.

Om Familieafdelingen
Vi er ca. 70 ansatte i Familieafdelingen, og vi har til huse på Viborg Rådhus, der i høj grad understøtter samarbejde på tværs af forvaltninger og kreative løsninger til gavn for vores borgere.

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest før ansættelsesstart.

Yderligere information
Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte Teamleder, Pia Grønkjær Smith på 23 34 10 74.

Ansøgningsfrist er den 15.12.2024 kl. 23.59. Kandidater, der indkaldes til samtale, hører fra os den 17.12.2024.

Ansættelsessamtalen afholdes den 18.12.2024 på Viborg Rådhus.

 

Log ind