Ernæringsassistent, gæstekoordinator, Køkkenet, AUH

fuldtid
Ernæringsassistent, gæstekoordinator, Køkkenet, AUH
  • Region Midtjylland
  • Palle Juul-Jensens Boulevard, 99 1, 8200 Aarhus N

Frisk kollega som ”gæste-koordinator” til Café Vest søges!
Aarhus Universitetshospital, Skejby
Palle Juul Jensens Boulevard

Til vores kantine/café på Aarhus Universitetshospital i Skejby søger vi en frisk og kreativ medarbejder med interesse for god mad og betjening af vores kunder. 

Det er en fast stilling med ansættelse pr. 1. januar 2025.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen.

Stillingen er med arbejde fordelt på hverdage. Arbejdstiden er placeret i tidsrummet 
kl. 06.30 – 15.00. I forbindelse med arrangementer kan der forekomme timer efter kl. 15.00, og på lørdage.

Vi tilbyder

  • En alsidig og spændende arbejdsplads, hvor kvalitet, økologi, bæredygtighed og friske råvarer prioriteres højt.
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerende og dygtige kolleger.
  • En arbejdsplads, hvor du kan være med til at skabe rammerne.

Vi søger en kollega med følgende profil

  • Du har en uddannelse som ernæringsassistent, cater, kok eller en anden kost faglig baggrund.
  • Du brænder for at lave lækker mad, som både frister og fornøjer øjne og smagsløg.
  • Du forstår at udnytte årstidens råvarer optimalt.
  • Du kan arbejde både selvstændigt og i team.
  • Du har et godt humør, er ansvarsbevidst og udadvendt.
  • Du kan bevare overblikket, også når der opstår uforudsigelige situationer.
  • Du trives med at give kunderne den bedste betjening, så de kommer igen.
  • Du er fleksibel og god til at samarbejde med andre.
  • Du har et højt fagligt niveau.

Jobbet omfatter

  • Koordinerer det daglig arbejde omkring gæste- og receptionsmaden i caféen, via Pronestor
  • Lave aftaler og udarbejde menuer for gæste- og receptionsmaden
  • Producere mad til kunder i caféen, møder, arrangementer og receptioner
  • Servicere gæster til møder, arrangementer og receptioner
  • Afløser for cafeleder i forbindelse med ferie (indkøb, personaleplanlægning)
  • Kundebetjening i caféen
  • Opvask og rengøring

På Aarhus Universitetshospital har vi 4 kantiner/caféer og 4 kaffehuse, som hver især står for at tilberede frisk tillavet mad til salg i caféen, til møder, arrangementer og receptioner. Du bliver tilknyttet fast i en af disse kantiner/caféer. Vi går meget op i at tilbyde kunder og kollegaer mad af høj kulinarisk kvalitet og en service, der giver dem gode oplevelser.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind