Erfaren bogholderassistent/regnskabsmedarbejder søges til afdelingen i Århus

fuldtid
Erfaren bogholderassistent/regnskabsmedarbejder søges til afdelingen i Århus
  • Nem-Revision ApS
  • Rytoften 5, 8210 Aarhus V

Har du erfaring som regnskabsmedarbejder/bogholderassistent, og vil du gerne lave bogføring og regnskaber for kunder i forskellige brancher? 

Vi søger en erfaren bogholderassistent/regnskabsmedarbejder til vores kontor i Århus. Her får du eget kundeansvar og en særlig mulighed for at komme helt tæt på de brancher, vi arbejder mest med.

Velkommen til Nem-Revision

Vi er en revisionsvirksomhed, der assisterer vores kunder indenfor alle regnskabets facetter. Vi har en stor kundekreds fordelt på enkeltmandsvirksomheder, ApS og A/S fordelt over hele landet, der alle har brug for hjælp til deres regnskaber. 

Primære arbejdsopgaver

I samarbejde med vores revisor får du ansvaret for dine egne kunder på tværs af brancher. Dine hovedværktøjer bliver E-conomic, Dinero, Danløn og Dataløn. Da vi arbejder selvstændigt med vores opgaver, er det vigtigt, at du er vant til at arbejde med typiske revisionsopgaver. Du kommer til at have meget varierende opgaver inden for regnskab, bogføring, mm, herunder bl.a.: 

  • Bogføringsopgaver
  • Afstemninger
  • Debitor- og kreditorstyring 
  • Udarbejdelse af materiale til brug for periode- og årsafslutning 
  • Assistere med regnskabsopstillinger
  • Kvalitets- og hvidvaskkontrol
  • Kundekontakt og vedligeholdelse af kunderelationer 

Arbejdstiden er fleksibel, men vil primært være indenfor normal arbejdstid.

Der er tale om en fuldtidsstilling. 

Dine kvalifikationer 

  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund eller erfaring
  • Kendskab til grundlæggende regnskabsprocedurer
  • Kendskab til E-conomic, Dinero, Danløn og Dataløn. 
  • Kendskab til begreber som skattekonto, momsindberetning og bankafstemning

Da du skal hjælpe mange forskellige kunder og selv skal stå for kundekontakt, skal du være serviceminded og have en åben og tillidsvækkende personlighed samt en god situationsfornemmelse. Du skal desuden være grundig og omhyggelig i dit arbejde. Vi gør meget ud af at møde vores kunder i øjenhøjde, og kommunikere med dem løbende. 

Send din ansøgning og dit CV 

Vil du være med på holdet, hører vi meget gerne fra dig. Send gerne din ansøgning og dit CV på Info@nem-revision.com.

Vil du høre mere, så kontakt Orhan Özdemir på tlf.: 71 69 77 33 eller på info@nem-revision.com. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Log ind