28 Live – Roskildes pulserende hjerte i bylivet
28 Live åbnede dørene for snart 2 år siden, og siden har bands, komikere og gæster væltet ind. Skal du være med på bølgen?
Lidt om os
Den 26. August 2023 åbnede 28 Live dørene for første gang, og efter en varm modtagelse er vi sætter i høj grad vores præg på Roskildes byliv. For at kunne følge med den entusiasme og stadige udvikling vi mødes af, så leder vi lige nu efter de(n) sidste 1-2 bartendere, som kan tage godt imod vores gæster. Men først lidt mere om stedet.
28 Live er kort sagt den ultimative oplevelsesbar i Roskilde. Det betyder, at vi leverer et hav af forskellige live begivenheder, som vores gæster kan nyde over et glas god vin, en velskænket fadøl eller flot shaket cocktail. Vi arrangerer events i stor stil. Alt fra koncerter, fodbold, Party Bingo, Quiz aftener, karaoke og stand-up - det er kun fantasien, der sætter grænser for hvad vi kan finde på.
Baren i sig selv er også en af de største i byen med plads til over 150 siddende gæster, en scene, storskærm og store lokaler i 2 åbne planer. Det hele er centreret omkring vores 2 rummelige barer hvor vi med +20 øl-haner, mere end 10 slags øl på flaske/dåse, over 15 slags vin og bobler samt en stor cocktail menu. Så vi sørger for noget til enhver smag. Roskilde havde længe manglet noget udover det sædvanlige i sit byliv, og det leverer vi på 28 Livemed mere end 150 events om året ifa. koncerter, dansefester, party bingo, stand-up, sport og alt ind i mellem 😊
Vi forventer endnu mere succes, mange flere gæster og en masse uforglemmelige aftener, og til det har vi brug for stjernebartendere. Lige nu mangler vi en til som kan træde ind i teamet, og være med til at løfte kvaliteten endnu mere.
Lidt om stillingen
Først og fremmest er stedet et trin over standarden, og det reflekteres i lønnen, der er over standarden i byen.
Vores åbningstider er 18:00 til 24:00 tirsdag, onsdag og torsdag, fredag 14:00 - 02:00 (lukket mandag) og 12:00 til 02:00 om lørdagen og 15:00 - 23:00 om søndagen (tider kan ændres). Adressen er Ringstedgade 28b, 4000 Roskilde.
Vi har et hold på godt 11-12 bartendere samt 2-3 Runners, i forskellige aldre og med forskellige baggrunde, Vagter ligger primært i weekenden. Det er vigtigt at du er mødestabil, struktureret, energisk og har et godt servicegen. Ligesom 28 Live ikke bare er en bar, så ser vi også gerne, at vores ansatte ikke bare er gode bartendere, men også gode værter. Vi forventer også at du har noget erfaring fra branchen, men du behøver ikke kunne alt. Der vil selvfølgelig være grundig oplæring, og vi hjælper hinanden ad. Den første periode vil man starte som Runner for at komme godt ind i rutiner og processer.
Du skal ikke være bange for at tage fat, da bartender jobbet er mangeartet og også inkluderer afrydning, rengøring mv.
OBS! Det er et krav, at du taler, læser og skriver dansk.
Send dit cv med relevant erfaring og en kort ansøgning til kim.brondsted@gmail.com.
Vi ses på 28 Live!