Fra internationale brands til lokale favoritter. Fra kampagner til kategoriudvikling. Fra idé til eksekvering. Som Commercial Executive hos SSP bliver du en del af teamet bag den kommercielle udvikling af nogle af Danmarks mest spændende food & beverage-koncepter.
Om SSP
SSP, The Food Travel Experts, er en af verdens førende operatører af restauranter, caféer og convenience-koncepter i rejsemiljøer. Vi driver både internationale brands og lokale favoritter i lufthavne, på togstationer og andre transportknudepunkter verden over.
I Danmark driver vi en bred portefølje af koncepter i Københavns Lufthavn, Aarhus Lufthavn og på togstationer. Hver dag skaber vi mad- og drikkeoplevelser for tusindvis af rejsende.
Dine opgaver
Hos os bliver du ikke specialist i én lille disciplin. Du bliver en del af den kommercielle motor bag vores forretning. Du kommer til at arbejde med marketing, kategoriudvikling, kampagner, analyser og udviklingen af vores koncepter - altid tæt på driften og de mennesker, der får tingene til at ske.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
• Udarbejde, planlægge og eksekvere marketing- og aktivitetsplaner
• Udvikle kategorier og optimere vores sortiment
• Koordinere med samarbejdspartnere, brands og interne interessenter
• Følge op på kampagner og kommercielle initiativer - hvad virkede, og hvordan kan vi gøre det endnu bedre?
• Omsætte gæstefeedback, kundeindsigter og adfærd til konkrete forbedringer af oplevelsen og vores kommercielle initiativer
• Bidrage med analyser, idéer og forbedringsforslag, der styrker vores kommercielle udvikling
• Sikre høj kvalitet, struktur og overholdelse af deadlines
Hvem er du?
Vi leder ikke efter én, der har svar på alt, men efter én, der er nysgerrig. En person, der udfordrer status quo ved at spørge, hvorfor en kampagne ikke virker, hvordan gæsteoplevelsen kan blive endnu bedre, og om der findes en smartere måde at gøre tingene på.
Vi forestiller os, at du:
• arbejder selvstændigt og tager ansvar
• er struktureret og detaljeorienteret
• trives i et miljø med højt tempo
• kan koordinere mange opgaver på én gang
• har interesse for marketing og food & beverage
• er god til at skabe relationer på tværs af organisationen
Derfor bliver jobbet spændende
Hos SSP kommer du helt tæt på forretningen. Du kommer ikke kun til at arbejde med marketing, men også med kategoriudvikling, analyser, kampagner og udviklingen af vores koncepter. Hvis du har lyst til at få ansvar fra første dag, arbejde med stærke brands og være med til at udvikle den kommercielle forretning i en international virksomhed, så vil vi meget gerne høre fra dig. Du får base på vores kontor i Københavns Lufthavn og bliver en del af et engageret Commercial-team.
Vi tilbyder:
• En alsidig stilling med stor selvstændighed
• Mulighed for faglig og personlig udvikling i en international virksomhed
• Fleksible arbejdsforhold
• Et uformelt arbejdsmiljø med højt tempo, humor og dygtige kolleger
Tiltrædelse: 1. november 2026 eller gerne tidligere.
Da stillingen er placeret i Københavns Lufthavn, skal du kunne godkendes til et ID-kort.
Det indebærer blandt andet, at du skal kunne fremvise en ren straffeattest og gennemgå en udvidet baggrundskontrol i henhold til gældende regler for arbejde i lufthavnen.
Har du lyst til at blive en del af teamet?
Så send din ansøgning og dit CV via vores karriereside. Vi behandler kun ansøgninger, der modtages via karrieresiden.
Vi holder løbende samtaler og lukker stillingen, når vi har fundet vores nye kollega.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Commercial Manager Christian Berton christian.berton@ssp.dk.