Er du pædagogmedhjælper og vil du være med til at tage et pædagogisk ansvar?

fuldtid
Er du pædagogmedhjælper og vil du være med til at tage et pædagogisk ansvar?
  • Børnehuset Marengsen
  • marengovej 23, 2300 København S

Synes du også det er verdens vigtigste job at sikre en tryg og udviklende hverdag for fantastiske små mennesker? Har du lyst til at være sammen med empatiske, omsorgsfulde og faglig dygtige kollegaer om det daglige pædagogiske ansvar for en stuen med 18-20 børnehavebørn? 

Så er det måske dig vi søger hurtigst muligt. Stillingen er på 35 timer.

Marengsen er et lille børnehus med 52 børn fra 0-6 år, godt placeret midt i Amagers smørhul, tæt på lergravsparken, Amager strand og metro. Børnene er opdelt i to børnehavegrupper Makronerne/Giflerne og en vuggestuegruppe Krummerne. Til at holde styr på alt er vi en håndfuld pædagoger, pau'er, medhjælpere, køkkenassistent og en leder.

Vi søger en pædagogmedhjælper som:

  • Vil arbejde med aldersgruppen 3-6 år.
  • Har lyst til at være med til at udvikle pædagogikken og hverdagsrutinerne på stuen.
  • Har lyst til at være aktiv og deltagende i planlagte og spontante aktiviteter, rutiner, leg med børnene - og er glad for at være ude i al slags vejr.
  • Som i et samarbejde kan medvirke til at skabe et trygt, nærværende og lærerigt miljø i børnehøjde.
  • har et godt humør og har en positiv, imødekommende og anerkendende omgangstone i relation til børn, forældre og personale.
  • Har et naturligt overblik, er initiativrig, kan strukturere en hverdag og er god til at planlægge på længere sigt.

Vi kan tilbyde:

  • En arbejdsplads hvor det gode børneliv går hånd i hånd med fokus på medarbejdertrivsel og kompetenceudvikling.
  • Vi arbejder med målrettet pædagogiske indsatser med engagerede og nærværende voksne. Fundamentet for vores pædagogiske praksis er at have fokus på at gribe børnenes initiativer, have aktiviteter, være aktive og understøttende i børnenes leg samt have øje for samspillet. I vores tilgang til børnene prioriteres anerkendelse, masser af omsorg og henyn til det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse.
  • Vi giver hinanden faglig feedback.
  • Vi arbejder kontinuerligt med udvikling af pædagogikken og børnemiljøet.
  • Vi samabejder på tværs og har fokus på det fælles ansvar.
  • Et godt forældresamarbejde med en engageret forældregruppe og en masse skønne børn.

Du kan læse mere om Marengsen på vores hjemmeside https://marengsen-kk.aula.dk/

Skriv om dig selv, hvad du har at byde på og hvorfor du søger netop hos os i en ansøgning vedlagt relevante papirer (uddannelsesbevis, udtalelser etc.).

Send gerne din ansøgning til mail: bmarengsen@gmail.com

Log ind