Vil du stå i spidsen for innovationsarbejdet og være med til at sætte retningen for og skabe værdi i fremtidens sundhedsvæsen? Bispebjerg og Frederiksberg Hospital søger en ambitiøs og gerne klinisk erfaren
enhedschef for Innovationsenheden, der kan stå i spidsen for vores innovationsenhed og videreudvikle ”Behovsfabrikken” som en stærk og synlig tilgang til behovsdrevet innovation.
Vi søger en leder, der kan sætte en tydelig strategisk retning og omsætte den til resultater i praksis. Du skal kunne navigere sikkert i et komplekst sundhedsvæsen på både hosptialsniveau og regionalt, skabe følgeskab på tværs af fagligheder og organisatoriske interesser og samtidig have modet og evnen til at udfordre vante forestillinger om, hvordan vi arbejder, udvikler og løser sundhedsvæsenets udfordringer.
En central del af opgaven er at bringe hospitalets kliniske behov i centrum og skabe forbindelser mellem
klinikken, hospitalets stabe, direktionen og det omkringliggende innovationsøkosystem. Du skal kunne se ud over hospitalets egne rammer og aktivere de kompetencer, teknologier, virksomheder, forskningsmiljøer og øvrige eksterne samarbejdspartnere, der kan bidrage til at løse konkrete behov gennem implementering af løsninger.
Om Behovsfabrikken Behovsfabrikken er Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals metode til systematisk og strategisk opsamling, afdækning og validering af kliniske behov.
Grundfilosofien er enkel:
Vi starter og slutter ved behovet. Behov bor i mennesker, og vi innoverer kun, når innovation er den bedste vej til at løse et konkret behov.
Behovsfabrikken er udviklet med henblik på at understøtte værdibaseret indkøb og en mere systematisk regional og national behovsafdækning. Vi tager derfor ikke udgangspunkt i en bestemt teknologi eller løsning, men i det problem, der skal løses – og i de forudsætninger, der skal være til stede, for at en løsning kan fungere i praksis.
Din rolle Enhedschefen for Innovation indgår i én af hospitalets fire direktionsstabe,
Afdelingen for Kvalitet og Uddannelse, med reference til Stabschefen, men med en tæt kontakt til Direktionen
Afdelingen har en bred portefølje og varetager blandt andet strategisk udvikling og organisatorisk forankring af hospitalets interne SP-organisation, herunder datasupport, samt drifts- og udviklingsopgaver inden for kvalitet og patientsikkerhed, infektionshygiejne, brugerinddragelse samt præ- og postgraduat uddannelse.
Som Enhedschef bliver du leder for en mindre, specialiseret innovationsenhed. Du får ansvar for at sætte retning, udvikle medarbejdernes kompetencer og skabe rammer, hvor faglighed, nysgerrighed og nytænkning kan omsættes til resultater.
Samtidig får du en central rolle i at
udvikle og positionere Behovsfabrikken – både internt på hospitalet og i det regionale og nationale sundhedsinnovationslandskab.
Du vil blandt andet få ansvar for at:
- Sætte og videreudvikle den strategiske retning for Behovsfabrikken.
- Skabe stærke forbindelser mellem klinikken, hospitalets stabe og direktionen.
- Rådgive hospitalets ledelse om innovation, transformation og udvikling af fremtidens sundhedsvæsen.
- Identificere og modne behov, hvor eksempelvis nye arbejdsgange, teknologier, AI, digitale løsninger eller organisatoriske greb kan skabe værdi.
- Repræsentere Behovsfabrikken og hospitalet i regionale og nationale sammenhænge.
- Opbygge og vedligeholde strategiske partnerskaber med hospitaler, kommuner, virksomheder, forskningsinstitutioner og andre relevante aktører.
- Sikre, at Behovsfabrikkens behovsdrevne tilgang omsættes til konkrete resultater og forandringer.
- Lede og udvikle innovationsenhedens medarbejdere.
Hvem er du? Vi søger en erfaren leder, der har
strategisk udsyn, organisatorisk gennemslagskraft og stærke relationelle kompetencer.
Du har erfaring med ledelse og med at skabe resultater gennem andre – gerne fra en kompleks organisation, hvor beslutninger træffes i et samspil mellem faglighed, drift, økonomi, politik og forskellige interesser.
Vi forventer, at du:
- Er en stærk og erfaren leder, der kan sætte retning, skabe følgeskab og stå sikkert i komplekse beslutningsprocesser.
- Har dokumenteret erfaring med strategisk udvikling, innovation, transformation eller organisationsudvikling.
- Har et indgående kendskab til sundhedsvæsenets opbygning, styringslogikker og politiske landskab og kan navigere sikkert mellem kliniske, administrative og politiske perspektiver.
- Er en stærk relationsskaber og kan skabe tillid og samarbejde på tværs af fagligheder, organisationer og interesser.
- Har politisk tæft og kan begå dig på alle organisatoriske niveauer – fra den kliniske hverdag til direktioner og eksterne strategiske samarbejdspartnere.
- Kan omsætte komplekse problemstillinger til tydelig strategisk retning og sikre, at strategien bliver til handling og resultater.
- Har modet til at udfordre etablerede sandheder og vante arbejdsgange – og samtidig dømmekraften til at vide, hvornår du skal udfordre, og hvornår du skal skabe følgeskab.
- Er analytisk stærk og har blik for, hvordan teknologi, data, AI, arbejdsgange, organisation og økonomi spiller sammen.
- Har stærke kommunikative evner og kan formidle komplekse problemstillinger klart og overbevisende til forskellige målgrupper.
- Har gerne klinisk erfaring eller på anden måde et solidt kendskab til den kliniske virkelighed.
Det vigtigste er ikke, at du kan alle svarene på forhånd. Det er, at du
kan stille de rigtige spørgsmål, samle de rigtige mennesker og skabe rammerne for at finde svarene.
Vi tilbyder Du får en central og synlig lederrolle i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen og mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på, hvordan Bispebjerg og Frederiksberg Hospital arbejder med innovation.
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger og samarbejdspartnere og får en rolle med
stor kontaktflade, betydeligt ansvar og tæt samarbejde med hospitalets direktion og øvrige ledelse.
Ansøgning Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026, eller snarest muligt efter aftale.
Ansøgningsfrist: fredag d. 28. august 2026
Løn: Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst på baggrund af uddannelse samt på baggrund af kompetencer og erfaring.
Du kan se lønnen for din faggruppe ved at klikke på linket : se startlønnen på regionens hjemmeside
Yderligere information Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Liselotte Probst Brandum Stabschef for Kvalitet og Uddannelse
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Tlf. 24 48 90 94
liselotte.probst.brandum.01@regionh.dk