DII Flintebakken søger en pædagog, der vil være en del af et forpligtende læringsfællesskab, hvor leg og læring går hånd i hånd

fuldtid
DII Flintebakken søger en pædagog, der vil være en del af et forpligtende læringsfællesskab, hvor leg og læring går hånd i hånd
  • Aarhus Kommune
  • 8240 Risskov

I DII Flintebakken har vi hos Krabberne i vores vuggestue en ledig pædagogstilling på 37 timer. Vi søger derfor pr. 1. maj 2025 eller hurtigst muligt herefter en pædagog, der værdsætter leg, læring og fællesskab. Kunne det mon være dig?

Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde dig?
I DII Flintebakken er vi fordelt i hhv. et vuggestuehus (Gnisten) og et børnehavehus (Engen). Vi er normeret til 36 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. Vi hører til Ellevang Dagtilbud og er beliggende i Vejlby-Risskov.

I DII Flintebakken har vi i vores hverdag et særligt fokus på leg, hverdagslivets læring og fællesskab.

Legens værdi
Hos os er der plads til at lege – både børnenes egne lege og lege, som vi voksne sætter i gang. Vi tror på, at legen er afgørende for flere sider af barnets udvikling og legen har en værdi i sig selv. 

Hverdagslivets læring
I DII Flintebakken er vi også optagede af den læring, der finder sted i forbindelse med hverdagens aktiviteter. Vi tror på, at barnet lærer i alle situationer og på alle tidspunkter. Vi inddrager derfor børnene i de mange praktiske gøremål i de pædagogiske rutiner i hverdagen og hjælper samtidig børnene med at koble hverdagens rutiner til meningsskabende og sammenhængende aktiviteter.

Store og små fællesskaber
Selvom vi er fordelt i to huse, lægger vi vægt på, at børn såvel som voksne oplever sig som værende en del af ét fællesskab. Vi har stor opmærksomhed på at gøde de forskellige fællesskaber, som opstår blandt børnene, store såvel som små. Alle bidrager med hver deres til fællesskaberne og skal til hver en tid føle sig inkluderet.

Vores læringsmiljø er karakteriseret ved en tydelig struktur og organisering
I vores seneste tilsynsrapport fra et uvildigt tilsyn gennemført i november 2023 fremhæves vi som ”en afdeling, hvor børnene mødes af omsorgsfulde medarbejdere, der møder børnene i et positivt samspil. Læringsmiljøet er karakteriseret ved en tydelig struktur og organisering, hvor der ses en passende balance mellem det voksne og det børneinitierede.”

Vores personalegruppe er præget af høj faglighed, hvor fejltagelser er noget vi lærer af sammen, og hvor man aldrig oplever at stå alene med en opgave. Vi er en blandet skare af unge og mere erfarne pædagoger og en flok unge pædagogmedhjælpere, der løfter i samlet flok.

En del af et dynamisk dagtilbud med fokus på faglighed og fagidentitet
DII Flintebakken er en del af Ellevang Dagtilbud, som består af 6 afdelinger. 

Vi er et dynamisk dagtilbud, og arbejder kontinuerligt med kompetenceudvikling. Vi har tre faglige netværk, som arbejder med hhv. sprog, motorik og inklusion. Netværkspædagoger og vejledere i de tre netværk mødes to gange årligt, og derudover kommer vejlederne på besøg i afdelingerne og giver sparring.

I dagtilbuddet vil du desuden blive en del af et fagligt fællesskab, som vi prioriterer højt. Vi deler viden, indsamler data og er nysgerrige på egen praksis, som vi deler gennem reflekterende dialoger for at blive klogere på egen og fælles udvikling. 

Jobbeskrivelse for pædagoger
Dagtilbuddets ledelse og lokale medarbejderudvalg har i samarbejde kvalificeret og udarbejdet en jobbeskrivelse for pædagoger. Beskrivelsen bruger vi som dialogværktøj til at understøtte vores samtaler om faglighed og fagidentitet. Vi bruger også dokumenterne i arbejdet med at styrke de kompetencer, der er i spil i vores pædagogiske praksis. 

God normering og høj andel af uddannede
I Ellevang Dagtilbud har vi en god normering og høj andel af pædagogisk uddannede medarbejdere – hele 67% i det samlede dagtilbud, hvilket er højt både i Aarhus Kommune og på landsplan. Vi prioriterer at ansætte fast personale, for at sikre en kontinuitet i alles hverdag, et godt arbejdsmiljø for os voksne og et godt læringsmiljø for børnene.

Derudover tilbyder vi:

  • en engageret, erfaren og fagligt dygtig personalegruppe 
  • en personalegruppe, som er omstillingsparat og altid får en omskiftelig hverdag til at lykkes for både børn og voksne
  • en arbejdsplads hvor kerneopgaven er i fokus: børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse
  • en arbejdsplads med psykologisk tryghed og et godt arbejdsmiljø
  • mentorordning og løbende sparring med nyuddannede pædagoger
     

Hvem er du?
Nu har vi fortalt lidt om, hvem vi er og hvad vi kan tilbyde dig. Men hvem er du så? Du kan både være en nyuddannet eller erfaren pædagog. Det vigtigste er, at du er fagligt velfunderet og i stand til at omsætte teori til realiserbar praksis, hvor du er nærværende, anerkendende og omsorgsfuld i din relation med det enkelte barn og samtidig styrker deltagelsesmuligheder i børnefællesskaber.

Derudover søger vi en pædagog, der:

  • vil indgå i professionelt udviklende dialoger med kolleger.
  • er initiativrige og tydelige i samspil med børn, kollegaer og forældre.
  • arbejder selvstændigt og samtidig medvirker til at styrke en god holdånd.
  • kan se værdien i hverdagslivets læring og rutiner som værdifulde læringsarenaer for børns mestring og udvikling af selvværd. 
  • er omstillingsparat og arbejder løsningsorienteret i alle henseender.
  • er i stand til at guide mennesker omkring sig, tage ledelse på gruppen, samt give følgeskab, når dette kræves.
  • har overblik i forhold til hverdagens rytme og pædagogisk praksis.
  • ser værdien i at følge børnenes initiativer og spor – og gør det.
  • vil arbejde med at etablere læringsmiljøer af høj kvalitet i både rutinesituationer, planlagte aktiviteter og børneinitieret leg.
  • tager ansvar for et tillidsvækkende og konstruktivt forældresamarbejde.
  • ser sig selv som en del af et forpligtende fællesskab.
  • evner at udtrykke sig på skrift og benytte forskellige digitale værktøjer.

 

Vi glæder os til at høre fra dig
Kan du se dig selv som en del af DII Flintebakken, så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning.  Medsend gerne eksamensbevis og relevante anbefalinger.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Malene Kastbjerg på telefon 21 15 85 78 eller på mail mapek@aarhus.dk

Der er ansøgningsfrist mandag d. 21. april 2025. Vi afholder samtaler fredag d. 25. april 2025. 


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 21. april
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Log ind