Digital Marketing Specialist

fuldtid
Digital Marketing Specialist
  • AC Group A/S
  • Fanøvej 4, 8800 Viborg

Vil du være med til at styrke den digitale performance i en ambitiøs, dansk koncern?

AC Group søger en teknisk stærk Digital Marketing Specialist,som kan løfte vores paid ads-indsats og samtidig være med til at udvikle vores programmatic SEO til næste niveau. Du bliver del af et engageret marketingteam, hvor du får rig mulighed for at dykke ned i tekniske detaljer og nørde med performanceoptimering på tværs af vores datterselskaber. Vi leder efter dig, der brænder for det tekniske, elsker at finde løsninger gennem test og data, og som proaktivt opsøger og deler faglig viden med kollegerne.

Dine ansvarsområder:

  • Opsætning og optimering af kampagner på Google Ads, Facebook Ads og LinkedIn Ads – herunder målgruppeopsætning, kampagnestruktur og løbende performancejusteringer (grafisk materiale leveres af teamet).
  • A/B-tests, løbende justeringer og performanceoptimering af kampagner, målgrupper og landingssider.
  • Optimering af brugerrejser med fokus på konverteringsrater og digitalt engagement.
  • Udvikling og implementering af programmatic SEO, herunder skalérbar opbygning af landingssider via skabeloner og datasæt, keyword-analyser, on-site optimering og teknisk vedligeholdelse.
  • Ansvar for korrekt tracking, pixels og konverteringspunkter på tværs af platforme.
  • Teknisk faglig sparring og idéer, der styrker vores digitale tilstedeværelse.

Vi forestiller os at du:

  • Har dokumenteret erfaring med performance marketing og teknisk SEO.
  • Har stærke analytiske evner, arbejder datadrevet og elsker at eksperimentere med tekniske setups.
  • Har teknisk flair og let ved at sætte dig ind i digitale værktøjer og platforme.
  • Er struktureret, detaljeorienteret og motiveres af at følge tekniske opgaver helt til dørs.
  • Kommunikerer klart, samarbejdsorienteret og er god til at formidle komplekse løsninger til teamet.
  • Holder dig løbende opdateret på nye tekniske muligheder, funktioner og trends inden for digital marketing, og trives med at omsætte ny viden til praksis.
  • Kendskab til automation-flows og HubSpot CRM er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling i en effektiv og velkonsolideret virksomhed, hvor opgaverne løses i tæt samarbejde mellem dygtige kolleger i et dynamisk og uhøjtideligt miljø. Lønnen forhandles efter kvalifikationer, og der tilbydes attraktive kantineforhold, pensionsordning, sundhedssikring samt vækstbonus. I koncernen vægter vi både fysisk og mental sundhed højt og arrangere løbende aktiviteter i vores " sund og glad på job" koncept. Vores arbejdsmiljø er vigtigt for os, og dette kan ses på vores halvårlige trivselsundersøgelse, som vi scorer højt på. Alt sammen elementer, der følger vores motto: NO COMPROMISE.

Ansøgning og tiltrædelse

Vi ønsker stillingen besat d. 1. august 2025 eller hurtigst muligt, og vi indkalder derfor løbende til samtale. Send din ansøgning hurtigst muligt. Ønsker du flere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte Marketingdirektør Christen Overgaard på tlf. 21 860 860.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

AC Group A/S ejer virksomhederne AC Hydraulic A/S, Hydraflex A/S, NH Handling A/S, Anker A/S, AC Motors A/S, og AC Estate A/S. Koncernen beskæftiger godt 230 medarbejdere og har en samlet årlig omsætning på over 500 mio. kr. Eksporten til mere end 50 lande udgør ca. 80 % af omsætningen. Koncernen er 100% danskejet gennem 3 generationer.

Log ind