Vil du være med til at styrke kommende generationers forståelse af ballettens historie, traditioner og kunstneriske udvikling?
Det Kongelige Teaters Balletskole søger en engageret underviser i ballethistorie til timelønnet undervisning. Du vil blive en del af en traditionsrig og udviklingsorienteret skole, hvor ambition, kunstnerisk kvalitet og trivsel går hånd i hånd.
Om Balletskolen Det Kongelige Teaters Balletskole er en kunstnerisk uddannelsesinstitution med omkring 100 elever fra 2. til 9. klasse samt elever på aspirantniveau. Balletskolen uddanner fremtidens professionelle dansere og arbejder med afsæt i både stærke traditioner og et moderne kunstsyn. Skolen er præget af et tæt samarbejde mellem kunstneriske, pædagogiske og administrative medarbejdere.
Om stillingen Som underviser i ballethistorie skal du formidle ballettens udvikling, traditioner og betydning i et kunstnerisk og historisk perspektiv. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af deres fag og den kulturarv, som Den Kongelige Ballet og Bournonville-traditionen er en del af.
Undervisningen planlægges i samarbejde med Balletskolens ledelse og indgår som en del af skolens samlede uddannelsestilbud.
Det forventede omfang er cirka 40 undervisningstimer pr. sæson (august-juni).
Vi søger en underviser, som - har solid viden om ballettens og dansens historie
- har interesse for scenekunst, kulturhistorie og kunstformidling
- kan gøre historisk stof levende og relevant for børn og unge
- har erfaring med undervisning, formidling eller lignende aktiviteter
- har kendskab til klassisk ballet og gerne Bournonville-traditionen
- trives i et samarbejdsorienteret miljø med mange forskellige fagligheder
- kommunikerer sikkert på dansk og gerne engelsk
Vi tilbyder - et inspirerende og kreativt arbejdsmiljø på Danmarks nationale scene
- engagerede kolleger med høj faglighed og stærkt fællesskab
- mulighed for at bidrage til uddannelsen af fremtidens balletdansere
- tilknytning til en skole med stolte traditioner og ambitioner for fremtiden
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er timelønnet, og aflønning sker efter gældende regler for timelønnet undervisning. Det forventede undervisningsomfang er ca. 40 timer pr. sæson.
Tiltrædelse snarest muligt.
Ansættelse forudsætter tilfredsstillende børneattest.
Ansøgning Send din ansøgning og CV senest den 31. august 2026
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Balletskolen, Marie Mors på mail: mhmo@kglteater.dk.