Daginstitution Odden søger en pædagogmedhjælper 30 ugentlig pr. 1. februar 2025 til gruppen Bakskuld

deltid
Daginstitution Odden søger en pædagogmedhjælper 30 ugentlig pr. 1. februar 2025 til gruppen Bakskuld
  • DAGINSTITUTION ODDEN

Bakskuld er beliggende i det smukke Sønderho.
Bakskuld er en lille aldersintegreret gruppe med pt. 10 børn i alderen 1 år til 5 år.
Gruppen er placeret i den gamle skole - en perle med en legeplads helt ude i klitterne.

Bakskuld er en gruppe under Odden Daginstitution og har derfor det samme pædagogiske fokus og de samme værdier som Odden.

Gruppen lægger særlig vægt på at arbejde med Vadehavet og bruger den tætliggende natur. I Bakskuld er der bl.a. fokus på områdets flora og fauna, krible krable projekter og havet.

Bakskuld er en stor del af hjertet i byen og lokalmiljøet bliver brugt flittigt. Hvis naboens høns får kyllinger, bliver børnene inviteret med ind og kigge, fiskemanden ved Brugsen kommer med fiskefrikadeller til børnene, den lokale skuespiller der laver børneteater, inviterer til for at se præmiere på sine forestillinger, Kunstmuseet inviterer børn og voksne til at komme og pynte juletræet hvert år og har købt gaver til børnene udvalgt specielt til dem m.m.

Tæt ved Bakskuld ligger en gymnastiksal, som børnene bruger flere gange om ugen. De danser til folkemelodier fra Sønderho, laver sanglege eller udfolder sig i vilde lege med madrasser, tove og bolde. Det er kun fantasien, som sætter grænsen og man følger børnenes alder og interesser.

Vi har en spændende og udfordrende arbejdsplads med masser af muligheder for at medvirke til at præge det pædagogiske fokus/arbejde, samt styrke børnenes trivsel, udvikling, dannelse og læring.

I Bakskuld har vi:

  • Fokus på muligheder frem for begrænsninger
  • Fokus på personalets trivsel
  • En institution som er i løbende udvikling
  • Engagerede forældre, der gerne vil inddrages i børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse
  • Nysgerrige, engagerede, forandringsparate og dygtige kolleger
  • En god evaluerings kultur
  • Stort fokus på at arbejde med det enkelte barns trivsel, udvikling og læring samt fællesskabets betydning for det enkelte barn og børnegruppen

Vi søger en kollega der:

  • Har fokus på ressourcer frem for begrænsninger
  • Har en positiv indstilling
  • Erfaring i forhold til det pædagogiske arbejde med børn i alderen 0-6 år (er en fordel)
  • Er god til at reflektere over egen og kollegers praksis
  • Har overblik og kan arbejde selvstændigt
  • Ser forældresamarbejde som en vigtig del af arbejdet
  • Er omsorgsfuld, fleksibel og stabil

Stillingen ønskes besat d.1/2 2025

Vi afholder løbende samtaler med kvalificerede ansøgere.

Ansøgningen skal sendes elektronisk

Det er muligt at købe årskort til færgen via Fanø kommune (bruttolønsordning).

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Marianne B. Lyngsøe på mail: bgbkmb@fanoe.dk eller på tlf. 40247835

Log ind