Content Creator Elev

fuldtid
Content Creator Elev
  • P. Christensen A/S, Kolding
  • Trianglen 11, 6000 Kolding

Drømmer du om at være med til at skabe og udvikle indhold til sociale medier? - så er du muligvis vores nye Content Creator elev, der skal være med til at styrke vores tilstedeværelse på Facebook, Instagram og Linkedin. 

Hos P. Christensen A/S søger vi en ny kollega til vores Marketingafdeling i Kolding, som er passioneret omkring indholdsproduktion og som ønsker at udvikle sig i rollen som Content Creator. I tæt samarbejde med vores SoMe Specialist bliver din fornemmeste opgave at udvikle og producere content til vores sociale medier, hvor vi lige nu er til stede på både Facebook, Instagram og Linkedin. Derudover, vil der også være opgaver, som er relateret til vores hjemmeside med mere. 

Vi er igennem flere generationer en familieejet virksomhed, hvor alle brænder for at give branchens bedste kundeoplevelser. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med ambitiøse og dygtige kolleger på tværs af organisationen, der udover de professionelle kompetencer, også byder på godt samarbejde, sparring og tæt kollegaskab. Vi går meget op i, at vores medarbejdere altid er klædt bedst muligt på til opgaverne, hvorfor du få en god intro til opgaverne samt have god sparring undervejs i dit uddannelsesforløb.  

Som Content Creator elev vil du igennem dit 2-åriges uddannelsesforløb blive tilknyttet Tietgenskolen på handelsuddannelsen inden for Digital handel, hvor du bl.a. vil blive uddannet i digital forretningsforståelse, digitalt salg og kundekontakt samt online kommunikation. Du kan læse mere om uddannelse her.

Dine arbejdsopgaver:

  • Produktion af engagerende indhold til vores sociale medier, hjemmeside m.m.
  • Skabe og redigere videoer og fotos
  • Produktion af videopodcast/blog videoer
  • Samarbejde med teamet om at udvikle og teste nye content idéer 
  • Daglig koordinering og samarbejde med resten af organisationen, herunder marketing- og e-commerce-afdelingen
  • Diverse ad-hoc opgaver i marketing 

Hvem er du?

Som person brænder du for at lære nye ting og trives med at arbejde selvstændigt og er detaljeorienteret. Du brænder for at lave indhold, der taler til forskellige målgrupper og skaber engagement. 

Du er kreativ af natur og har bobler af kreative idéer, som du ønsker at forvandle til visuelle perler igennem fotografering og videooptagelse. Derudover, kan du også godt lide at stå foran et kamera. 

Skal vi udvikle os sammen? 

Så send os din ansøgning hurtigst muligt. Ansættelsessamtaler afholdes løbende, og stillingen kan søges, indtil den rette kandidat er fundet.     

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Marketingdirektør Morten Knudsen på telefon 61245198.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Log ind