Desværre er denne jobannonce udløbet.
Det er meget sandsynligt at du kan finde andre interessante job ved at trykke på Jobdanmark ikonet i øverste venstre hjørne
Korledelse, sangglæde og fællesskab
Christanskirken i Fredericia søger ny korleder med opstart 1. februar 2024.
Som udgangspunkt er korlederstllingen fastsat til en årsnorm på 962 timer (halvtidssstilling), men kan eventuelt suppleres med yderligere timer. Du bliver leder af Christianskirkens Drenge og Mandskor, som synger til alle højmesser i Christianskirken, og du skal sørge for, at koret indgår positivt i gudstjenestelivet og støtter menighedssangen. Du vil ligeledes få ansvaret for ny rekruttering til koret samt ansvaret for vores korskole, herunder opgaven som sangpædagog.
Koret øver om tirsdagen. Du skal som korleder være med til at skabe nærværende og levende gudstjenester med musikalsk variation inden for både klassisk og rytmisk musik. Ved enkelte årlige højmesser samt til børnegudstjenester deltager korlederen sammen med koret. Koret holder 2 – 3 koncerter om året og tager også gerne ud og giver koncerter, ligesom koret har givet koncerter i udlandet. Timetallet kan udvides, hvis du kan varetage funktionen som hverdagssanger ved kirkelige handlinger (typisk mellem 11 -14) og/eller spille orgel/klaver og kan træde til som afløser for vores faste organist.
Vi forventer, at du har relevant uddannelse i korledelse, og at du er personligt indstillet på at give det, der skal til for at udvikle koret og det bestående fællesskab. Vi lægger således også stor vægt på dine sociale og pædagogiske kompetencer.
Christianskirken tilbyder dig et stort, bynært og aktivt sogn. Christianskirken er en moderne kirke med mange daglige aktiviteter. Vi har højt til loftet og trives med hinanden og vores aktive og interesserede menighed. Hos os får du engagerede kolleger, der brænder for det, de laver. Nærmeste samarbejdspartnere bliver kirkens 3 præster og vores dygtige organist.
Du kan læse mere om koret, visioner og musiklivet i Christianskirken på www.christianskirken-fredericia.dk
Der vil blive indhentet børneattest. Ansættende myndighed: Menighedsrådet ved Christians Sogn, Fredericia Provsti. Ansættelsessted: Christianskirken, Fredericia.
Løn efter forhandling med relevant faglig organisation. For yderligere oplysninger kan du henvende dig til kontaktperson Anette Zarling tlf: 29 91 00 77 eller organist Hans Esbjerg tlf. 40 93 01 54
Vi modtager gerne din ansøgning med relevante papirer på mail: formand@chrk.dk
Ansøgningsfrist: 21/11/2023