Brænder du for at skabe de bedste rammer for børns trivsel, udvikling og læring?
Hvis du samtidig motiveres af at omsætte politiske ambitioner til stærk pædagogisk praksis. Så har du
nu mulighed for at sætte et markant aftryk på udviklingen af Allerød Kommunes dagtilbudsområde. Tiltrædelsesdato pr. 1. november 2026.
I Allerød arbejder vi målrettet med stærke fællesskaber og høj kvalitet på hele børne- og ungeområdet.
En opgave med stor betydningDu vil som chef for dagtilbud referere til skole- og dagtilbudschefen og bliver nærmeste leder for de fem decentrale klyngeledere på dagtilbudsområdet. Du indgår samtidig i den centrale ledelse og bidrager til
fælles retning og udvikling på tværs af børne- og ungeområdet.
Som chef for dagtilbud får du ansvar for at lede og udvikle dagtilbudsområdet med blik for både drift, faglig kvalitet og strategisk retning samtidig med, at der skal være økonomisk balance. Du skal bidrage til, at vi fortsat har en tydelig rød tråd mellem dagtilbud, skole og det øvrige børne- og ungeområde, så børn og familier oplever sammenhæng, kvalitet og gode overgange i 0-18-årsperspektivet.
Skole- og Dagtilbud består af 5 daginstitutionsklynger, 5 skoler og 1 specialskole. Dertil kommer Ung Allerød og PPR- området. Som chef leder du områdets fem klyngeledere i et stærkt ledelsesfællesskab med fælles ansvar for drift og udvikling. Der er et tæt samarbejde på tværs af skoler og dagtilbud om den røde tråd for børn og unge i lokalområdet og med stærkt fokus på de gode overgange.
Vores kommune er i rivende udvikling og nye familier flytter til kommunen. Du får en central rolle i at sikre den fysiske kapacitet på området samtidig med, at de igangværende spor for fastholdelse og rekruttering af bl.a. uddannede pædagoger følges tæt. Det er vigtige og afgørende tiltag, som skal sikre at Allerøds børn fortsat har trygge og stabile betingelser i hverdagen.
Dagtilbudsområdet er i gang med et fælles kompetenceudviklingsforløb med afsæt i Børn- og Ungepolitikken ”Livsduelige børn og unge i legende læring”, hvor tilknytning, relationer og leg er centrale elementer.
Vi er ligeledes i gang med en analyse af den gode overgang fra dagtilbud til skole, hvor du også vil blive
en naturlig del af styregruppen
Vi søger en chef med solid ledelseserfaring fra dagtilbudsområdet og dokumenteret erfaring med
ledelse af ledere. Du har bred indsigt i områdets drift, udvikling, kvalitet og strategiske dagsordener.
Du har erfaring fra centralt niveau i en kommunal forvaltning og forstår samspillet mellem politik, administration og faglig praksis. Har du erfaring med politisk betjening, er det en klar fordel.
Vores chef for dagtilbud skal kunne bevæge sig sikkert mellem strategiske beslutninger, daglig drift og
den decentrale ledelsesvirkelighed.
Du har erfaring med tværgående udviklingsprocesser og skaber følgeskab om fælles mål ved at omsætte ambitioner til praksis.
Som person og lederDu får en central chefrolle med stor betydning for børn, familier, ledere og medarbejdere i kommunen.
Vi søger dig, der har blik for at samle området, skabe retning og omsætte ambitioner til praksis – i tæt samarbejde med Skole – og Dagtilbuds centrale ledelse, den decentrale ledelse samt de øvrige aktører
på børne- og ungeområdet.
Derfor skal du vælge os
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst.
Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte skole- og dagtilbudschef, Dorthe Baun på tlf. 20 32 50 37 for at høre nærmere om stillingen.
Læs job- og personprofilen via dette link: https://alleroed.dk/kommunen/job-i-kommunen/ledige-stillinger/job-og-personprofil-for-dagtilbudschef
Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest
onsdag den 9. september.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler tirsdag den 15. september og tirsdag den 22. september begge dage om eftermiddagen. Mellem første og anden samtale skal kandidater gennemføre en personprofil.
Vi indhenter ligeledes referencer forud for anden samtale. Straffeoplysninger indhentes forud for endelig ansættelse.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.