Chauffør/lagermedarbejder søges

fuldtid
Chauffør/lagermedarbejder søges
  • VTK A/S
  • Industrivej 8, 7120 Vejle Øst

Chauffør / lagermedarbejder søges

Jobbet:
Vi søger en tillidsvækkende og stabil chauffør / lagermedarbejder til et team på 5 medarbejdere for vores fælles lager for VTK A/S, BLITE A/S og CombiShop.dk
Dine primære arbejdsopgaver består i udbringning af varer til kunder i hele landet. Forsendelserne vil blive pakket på vores lager i Vejle og skal leveres til kunderne samme dag. På dage med ingen eller korte ture vil du skulle hjælpe på lageret med plukning af varer til forsendelse samt modtagelse af varer til lager. Enkelte dage med weekendarbejde ved spidsbelastning kan forekomme.

Kort om VTK A/S:

VTK A/S er et veletableret firma i rivende udvikling. Vi har i mere end 50 år produceret og solgt kvalitetsprodukter indenfor rengørings- og hygiejneløsninger, herunder rekvisitter, papirvarer og maskiner og er i dag totalleverandør indenfor rengøringsbranchen. Vi er desuden storleverandør til catering- og restaurationsbranchen.

Kort om BLITE A/S:

Siden BLITE A/S’ start i 2002 har det været målet at udvikle en fleksibel virksomhed med salg af slidstærkt og funktionelt kvalitetsværktøj direkte fra fabrik til slutbrugeren. Fokus har fra dag et været de professionelle kunder, der som os ved, at kvalitet betaler sig i længden. BLITE A/S’ fortsatte vækst viser, at visionen er rigtig, og at der er efterspørgsel efter virksomheder med en klokkeklar holdning til godt værktøj.

 Kort om CombiShop.dk

CombiShop.dk er seneste skud på stammen og kom til i 2018 og har vækstet meget siden. CombiShop.dk er en webshop, hvor varer fra både VTK og BLITE er tilgængelige for både erhvervs- og private kunder som ønsker de professionelle produkter vi kan tilbyde.

Om dig:

  • Du tager ansvar for dit eget og dit teams arbejde.
  • Du er fleksibel med hensyn til din arbejdstid.
  • Du har overblik og sund fornuft.
  • Du har som minimum kørekort C1
  • Har du Farlig Gods certifikat er det en fordel.
  • Du har erfaring fra lignende job.
  • Du arbejder selvstændigt, målrettet og resultatorienteret.
  • Du har flair for IT. Vi bruger håndscannere, C5 og Consignor

Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt og udfordrende job i et godt team.
  • Et job i en virksomhed som syder god større og samarbejde i hverdagen.
  • Et job i en organisation med korte og hurtige beslutningsprocesser.
  • En god fast løn og pensionsordning.
  • Mulighed for overarbejde med fordelagtigt overarbejdstillæg.
  • En arbejdsuge på 37 timer

Lyder dette som et job for dig, så send din ansøgning med det samme til:

job@vtk.dk.

Tiltrædelse efter aftale.

Hvis du ikke hører noget fra os inden d. 15. april 2024, er stillingen besat til anden side.

På forhånd tak for din ansøgning.