Certificeret statiker til GMB Produktion

fuldtid
Certificeret statiker til GMB Produktion
  • GMB Ejendomme ApS
  • Hårup Skovvej 6, 8600 Silkeborg

Hos GMB Produktion søger vi en certificeret statiker, der skal deltage i projektering og kontrol af byggeprojekter for dokumentation af tekniske forhold på det statiske område i bygningsreglementet. Som vores nye statiker får du ansvaret for at sikre kvalitet og sikkerhed ved konstruktioner og ændringer i konstruktioner af bygninger, samt ansvaret for at sikre at konstruktionskrav overholdes.

Vi leder efter en erfaren kollega med en håndværksmæssig baggrund og en uddannelse som konstruktionsingeniør, der er certificeret statiker til en konsekvensklasse 2. Du har interesse for træbyggeri samtidig med at du er struktureret, selvstændig og formår at holde fokus på høj kvalitet i en omskiftelig hverdag. Arbejdsstedet vil være på vores kontor i Fårvang, 20 km nordøst for Silkeborg.

Hvem er den person vi leder efter?

Dine arbejdsopgaver

Din hverdag kommer hovedsageligt til at bestå af:

  • Statisk projektering
  • Udarbejdelse af statiske beregninger i forhold til dimensionering og eftervisning af bærende konstruktioner
  • Udvikling og dimensionering af samlingsdetaljer
  • Teknisk dokumentation i form af statiske beregninger
  • Kvalitetssikring af konstruktioner og ændringer i konstruktioner og bygninger
  • Sikrer opfyldelse af krav til BR18 samt til gældende EU-standarder
  • Medvirke til sikring af optimal koordinering og samarbejde med eksterne parter, herunder arkitekter og ingeniører
  • Indgå i vidensdeling med kollegaer

Dine kompetencer

Vi forventer, at du er uddannet konstruktionsingeniør gerne med en håndværksmæssig baggrund, og det er en forudsætning, at du er certificeret statiker til en konsekvensklasse 2, CC2 og minimum 5 års erhvervserfaring som ingeniør. Vi ser derudover meget gerne, at du:

  • Har kendskab til AutoCAD og Revit
  • Ønsker en certificering til CC3
  • Er ansvars- og kvalitetsbevidst
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Har en udpræget ordens- og systemsans og er skarp på selv de mindste detaljer
  • Formår at bevare overblikket i en omskiftelig hverdag
  • Besidder en god energi og en smittende arbejdsglæde
  • Trives i et livligt miljø, hvor der er fart på

Hvem er vi?

GMB er en koncern baseret i Silkeborg med ca. 600 medarbejdere. Den blev stiftet i 2022 af en ejerkreds med mange års erfaring inden for ejendomsbranchen, og består af GMB Ejendomme, GMB Produktion og GMB Motorsport. Vi beskæftiger os hovedsageligt med elementbyggeri til private og erhverv, og vi gennemfører byggeprojekter hele vejen fra tegnebræt til færdigt byggeri. Vores ambition er at udvikle, producere, markedsføre og udleje bæredygtige boliger til bæredygtige priser, og vi er lige nu de eneste i verden der laver elementbyggeri ved hjælp af robotteknologi.

Vi er en dynamisk organisation i konstant udvikling, og derfor vil hver dag byde på nye spændende udfordringer og muligheder. Vores nye kollegaer bliver en del af et fællesskab, hvor kollegialt sammenhold går hånd i hånd med koncernens flade hierarki og uformelle omgangstone.

Vores spritnye hovedkontor ligger i den nordlige del af Silkeborg, hvor GMB Ejendomme og GMB Motorsport holder til, mens GMB Produktion holder til i Fårvang og Kjellerup. Vores nybyggede domiciler byder på topmoderne faciliteter, der indbyder til fællesskab og godt arbejdsmiljø. Morgenmad og frokost laves af vores dygtige kokke i restauranterne, og herudover kan du både før og efter arbejde frit benytte vores moderne fitnesslokaler.

Vi tilbyder dig

  • En alsidig og spændende hverdag
  • Friske og humørfyldte kollegaer
  • God pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Madordning med morgenmad og frokost
  • En fast fuldtidsstilling, 37 timer om ugen
  • Løn efter kvalifikationer

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Frank Brauner Sejersenpå tlf. 93 63 26 06. Samtaler vil afholdes løbende indtil stillingen er besat.