I Familiecenter Køge søger vi en engageret socialrådgiver/socialformidler til vores Ungeteam. Her arbejder vi målrettet med unge i alderen 14-22 år og deres familier – altid med den unges stemme i centrum.
Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi løfter i flok, deler viden og prioriterer tid til sparring. Vi har høje faglige ambitioner, men også plads til humor, omsorg og kollegialt nærvær i en travl hverdag.
Som børne- og ungerådgiver i Familiecenter Køges Ungeteam
Arbejder du inden for Barnets Lov, og i Ungeteamet vil du beskæftige dig med børn i alderen 14–18/22 år. Du modtager sagen, når screeningen er foretaget, og der enten skal ske en afdækning eller udarbejdes en børnefaglig undersøgelse. Du iværksætter støttende indsatser, laver opfølgning, faciliterer netværksmøder og sørger ikke mindst for en systematisk, løbende, kreativ og empatisk inddragelse af den unge. Du har herudover et tæt samarbejde med dine kollegaer i Ungeteamet, men også med Familiecenter Køges øvrige teams.
Myndighed i Familiecenter Køge består, udover Ungeteamet, af et Underretningsteam, et Småbørnsteam, et Børneteam, et Anbringelsesteam, et Flygtningeteam og et Specialteam (handicapkompenserende ydelser). Vi oplever, at specialiseringen gør os dygtigere til at udføre vores arbejde.
Herudover har vi en lang række andre både interne og eksterne samarbejdspartnere.
Vi forestiller os, at du:
I Familiecenter Køge deler vi storrumskontorer, hvor vi både kan være stille og fordybe os, men også larme lidt, når vi har det sjovt.
Vi har fokus på at understøtte en i forvejen høj faglighed, mulighed og tid til kvalificeret faglig sparring og trivsel på arbejdspladsen, hvor vi blandt andet har rigtig god erfaring med makkerskaber i komplekse sager og faglig ledelse tæt på. Vi vægter muligheden for fleksibilitet i arbejdet højt og har blandt andet mulighed for hjemmearbejdsdage og skriveuger.
Vi tilbyder intern undervisning i blandt andet ICS, SOS og DUBU samt juridisk support fra afdelingens to jurister og metodesuperbrugere.
Lidt om organisationen:
Familiecenter Køge er en del af Familieafdelingen, der også omfatter familietilbuddet Elmehuset, Heldagsskolen i Slimminge, Sundhedstjenesten, SSP og Den Kommunale Tandpleje.
Familiecentret er placeret på Rådhuset, som ligger centralt i Køge by og tæt på offentlig transport og parkering.
Du kan læse mere om Familiecenter Køge og Den Sammenhængende Børnepolitik på http://www.koege.dk
Ansøgningsfrist er fredag den 28. oktober, 2025 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler d. 30. oktober, 2025
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Der er tale om en fuldtidsstilling, og der indhentes børne og straffeattest ved ansættelse.