Bliv social- og sundhedsassistentelev på hold oktober 2024 i Gentofte Kommune

fuldtid
Bliv social- og sundhedsassistentelev på hold oktober 2024 i Gentofte Kommune
  • Gentofte Kommune
  • Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund

Vil du gerne gøre en forskel og arbejde med mennesker? Synes du sundhed, pleje og behandling er spændende – så bliv social-og sundhedsassistentelev.

I Gentofte Kommune får du
  • introduktion til dit uddannelsesforløb
  • undervisning og faglige workshops
  • vejledning og refleksion
  • dygtige vejledere, når du er i oplæring, som tager udgangspunkt i dig og din læring
  • mulighed for undervisning i sosu-dansk når du er i oplæring

Som social- og sundhedsassistentelev i Gentofte Kommune lærer du blandt andet at yde sygepleje og omsorg til mennesker med forskellige baggrunde, historier og sygdomsforløb. Du lærer fx at dosere medicin, behandle sår og kunne reagere hvis der sker ændringer i borgerens helbred. Det er både hos ældre og yngre med fysiske, sociale og psykiske udfordringer. Vi er en mangfoldig kommune med mange nationaliteter, kulturer og sociale baggrunde.

Du er med til at planlægge aktiviteter og behandling sammen med andre faggrupper som fx sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere, fysioterapeuter og læger. Du kommer også til at samarbejde med specialister indenfor fx hygiejne, demens, ernæring og genoptræning.

Uddannelsen

Uddannelsen varer 2 år, 9 måneder og 3 uger. Du skiftes til at være i skole på SOSU H og i oplæring i Gentofte Kommune samt Region H.

Din uddannelse foregår i plejebolig, hjemmeplejen, psykiatrien og lignende institutioner samt på et hospital. Hvis du kommer i hjemmeplejen, cykler du mellem besøgene, og det forventes at du kan cykle trafiksikkert og stiller egen cykel og cykelhjelm til rådighed.

Sådan søger du

Inden du ansøger som social- og sundhedsassistentelev i Gentofte Kommune, skal du enten være uddannet social- og sundhedshjælper, have bestået grundforløb 2 eller være i gang med grundforløb 2 på SOSU H. Du skal udfylde ansøgningsskemaet, som du kan hente her.

HUSK at vedlægge social- og sundhedshjælperbevis, grundforløbsbevis eller optagelsesbrev fra SOSU H.

Løn- og ansættelsesforhold

Du skal være i uddannelse 37 timer om ugen, og du får løn, når du er på skoleperiode og i oplæringsperiode. Er du fyldt 25 år, får du voksenelevløn.

For at blive ansat i Gentofte Kommune skal du give os lov til at hente din offentlige straffeattest. Hvis du ikke er dansk statsborger, skal du have en gyldig opholds- og arbejdstilladelse.

Yderligere information

Du kan læse mere om uddannelsen her.

Har du nogle spørgsmål? Så kontakt os endelig.

Log ind